23948sdkhjf

Husk registreringspligten eller bliv tvangsopløst

Registrér dine ejere eller risikér at din virksomhed bliver tvangsopløst
Selskaber har siden den 15. december 2014 skulle registrere sine direkte ejere i det der tidligere hed Det Offentlige Ejerregister hos Erhvervsstyrelsen. Men fordi selskaber tit ejes af et eller flere holdingselskaber, vil det ofte være disse holdingselskaber der står i ejerregistret, og man kan derfor ikke se hvilke bagvedliggende fysiske personer, der reelt ejer selskabet. Særligt ikke hvis de fysiske personer er hjemmehørende uden for landets grænser, oplyser Ret&Råds erhvervsrådgivning

Men nu bliver registreringspligten udvidet, så også de bagvedliggende fysiske ejere skal indgå i ejerregistret. De såkaldte ”reelle ejere”. Indførelsen af en registreringspligt for selskabers reelle ejere, sker på baggrund af skattelypakken fra december 2014 og dele af 4. hvidvaskdirektiv fra EU.

Som navnene indikerer, ønsker man med det nye ejerregister at få et større overblik over hvem der i sidste ende ejer de selskaber, der er registreret i Danmark, så man bedre kan efterforske og forebygge skattesnyd, terrorfinansiering, og hvidvask af penge, der stammer fra kriminalitet.

Alle fysiske personer
De nye krav om registrering af reelle ejere gælder dels for selskaber (A/S, ApS, IvS mv.), og dels for en lang række andre erhvervsdrivende virksomheder, foreninger, fonde mv. Kravet kommer dog ikke til at gælde for børsnoterede selskaber eller for enkeltmandsvirksomheder.

Alle fysiske personer, der direkte eller indirekte igennem holdingselskaber ejer eller kontrollerer en ”tilstrækkelig” del af selskabet skal registreres. Erhvervsstyrelsen oplyser, at 25 pct. ejerskab eller tilsvarende stemmerettigheder indikerer, at man er reel ejer, og dermed skal registreres.
Man risikerer at få en bøde, hvis man ikke registrerer et selskabs reelle ejere.

De selskaber der endnu ikke har fået registreret sine direkte ejere – hvilket de skulle have gjort senest i 2014 – får nu en sidste advarsel, hvorefter de vil blive tvangsopløst.

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078