23948sdkhjf

Kvindelige chefer prioriterer personaleledelse

Mange motivationsfaktorer er ens - men på et punkt adskiller de sig fra deres mandlige kolleger.
Mens 32 procent af de kvindelige ledere siger, at lysten til personaleledelse er blandt årsagerne til, at de har ønsket en lederkarriere, gælder det kun for 24 procent af de mandlige ledere.

Det viser en ny undersøgelse fra organisationen Lederne.

Som de vigtigste motivationsfaktorer peger både mænd og kvinder på personlig udvikling, indflydelse og selvudfordring, men mens kun hver niende af de kvindelige ledere svarer, at højere løn er en motivationsfaktor, gælder det kun for hver niende af de kvindelige ledere.

- Jeg kan godt genkende billedet af, at kvinder er mere optaget af at engagere, motivere og sætte det rigtige hold af medarbejdere i deres afdelinger. Personaleledelse er jo andet og mere end administration og gennemførelse af den årlige MUS-samtale, siger direktør hos Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris i organisationens nyhedsbrev.

Følelse frem for robotter
Og hun mener, at de kvindelige lederes interesse i personaleledelse kan blive en fordel for dem fremover.

- Det er min klare overbevisning, at de ”bløde” og mere personalenære færdigheder vil blive mere efterspurgt i fremtiden. I takt med den teknologiske udvikling, herunder robotternes indtog på arbejdsmarkedet, vil der i ledelsen af mennesker komme et større fokus på hjerte, sjæl og ånd, påpeger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Holder ikke på den lange bane
Ifølge Ledernes direktør hænger mændenes fokus på løn sammen med deres traditionelle rolle som familiens primære forsørger :

- Min oplevelse er, at løn ikke kan motivere på den lange bane, men at det er demotiverende for den enkelte, hvis de oplever, at lønnen ikke er fair, understreger Bodil Nordestgaard Ismiris blandet andet i nyhedsbrevet.

Hun mener, at der også kan være en helt anden forklaring på, at mænd og kvinder i undersøgelsen peger på forskellige motivationsfaktorer for at blive ledere.

- Andre undersøgelser viser, at mænd i langt højere grad end kvinder stræber efter toplederstillinger. I toplederstillinger fylder personaleledelse generelt mindre sammenlignet med i stillinger som mellemleder. Overvejelser om løn fylder givetvis også mere for topledere, da både ansvar og arbejdsbyrde er større, siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Undersøgelsen, som offentliggøres i efteråret, er foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov.

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078