23948sdkhjf

Medarbejdere begærer solcellevirksomhed konkurs

Kunne ikke indfri nogle lønkrav til medarbejderne

Munk Energy med direktør Andreas Nyboe Munk i spidsen og samarbejdspartneren Bolind har netop indviet et solcelleanlæg ved boligforeningen AlmenBo i Aarhus.

Men her godt en uge efter den 20. juni 2017 er Munk Energy begæret konkurs ved Skifteretten i Aalborg.

- Man kunne ikke indfri nogle lønkrav til medarbejderne, fortæller kurator Anders Hammer Lassen fra advokatfirmaet Brocksted Kaalund om årsagen til konkursen.

Det er derfor også medarbejderne, der har indgivet konkursbegæringen, fortæller Anders Hammer Lassen til Energy Supply.

Op til banken
Hvad der nu skal ske er endnu en smule uvist.

- Det er svært at sige. Der er jo der hedder virksomhedspant i selskabet. Det betyder at alle aktiver og driftsmidler er pantsat til selskabets bank, så det er banken der træffer beslutningen om, hvad der skal ske, forklarer Anders Hammer Lassen.

Der har dog allerede været interesse fra eksterne parter.

- Selskabet kører ikke videre i det set-up, det har nu, men det er ikke utænkeligt, at der nogen, der vil købe navn eller varelager. Der har været almindelig interesse for det, siger Anders Hammer Lassen. 

Håbet var lysegrønt

Der var ellers optimisme at spore hos direktør Andreas Nyboe Munk, da Energy Supply talte med ham i marts 2016.

- Vi kommer ud med sorte tal på bundlinjen (2015-regnskabet, red.) og så er omsætningen mere end fordoblet sidste år, mens langt de fleste af vores konkurrenter er bukket under, fortalte administrerende direktør Andreas Nyeboe Munk hos Munk Energy dengang.

Det kom dog ikke til at holde stik. Bruttoresultatet for 2015 steg ganske vist til 76.703 kroner mod et minus på 303.000 kr. i 2014. Men de sorte tal på bundlinjen måtte man se langt efter. Driftresultatet landede på -1.111.144 kr. mod 1.119.000 kr. i 2014.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078