23948sdkhjf

SE VIDEO: Ny Ford Transit får markant designløft

Fords mellemstore varebil Transit Custom har nu samme design-DNA som Fords seneste personbiler.
Fords mellemstore varebil Transit Custom får nu en markant designløft med en helt ny kabine og avanceret teknologi.
Transit Custom er i forvejen den mest solgte varebil i segmentet herhjemme og ifølge Ford skyldes det bl.a. stor driftssikkerhed, præcise og sikre køreegenskaber og et bredt udvalg af varianter samt forhandlernes indsigt og høje serviceniveau.

Men Ford hviler ikke på varebils laurbærene, og derfor præsenteres nu en opdateret udgave af Transit Custom og ni-personers busudgaven Transit Custom Kombi, som er de næste nyheder i rækken, som følger den for nyligt præsenterede udgave af luksusbussen Tourneo Custom.
Transit Custom har fået et stort designløft, en helt ny og mere komfortabel kabine med mulighed for Fords avancerede SYNC 3 infotainmentsystem og nye sikkerhedssystemer.

SE VIDEO MED DEN NYE FORD TRANSIT I HOVEDROLLEN:


Øget brugervenlighed
Det nye frontdesign er klart mere dynamisk, og Transit Custom har nu samme design-DNA som Fords seneste personbiler. Den høje grill med tre bjælker signalerer soliditet, og de slanke forlygter kan fås med både LED-kørelys og xenon-lys. I toppen af modelprogrammet står Sport-udgaven med sportsligt stylingkit. Stylingelementerne er også fornyet på Sport, og de to striber på motorhjelmen fås nu også i flertonede udgaver, bl.a. sort med orange eller sølv.

Passagerkabinen er ny fra ende til anden. Fokus er på øget brugervenlighed, slidstyrke og en oplevelse af mere luksus og komfort. Designfilosofien er genkendelig fra den nye Fiesta, men i Transit Custom er kabinen i høj grad indrettet efter, at den også skal fungere som et mobilt kontor, der bruges mange timer om dagen.

Der er også arbejdet for at skabe øget brugervenlighed. Det ses f.eks. ved de mange klasseledende opbevaringsmuligheder, som alene i instrumentpanelet byder på 25 liter opbevaring. De nye sæder har tykkere polstring og betræk.

Tal til din bil
Den nye kabineindretning tager mere hensyn til, at kunderne bruger smartphones og tablets til at løse arbejdsopgaver. SYNC 3 infotainmentsystemet med den ”flydende” 8” touchscreen (kan tilkøbes som ekstraudstyr), er en stor nyhed i varebilen, og ved hjælp af talestyring kan føreren med simple fraser kontrollere lydanlægget, navigationssystemet og telefonfunktionaliteter. Man kan f.eks. sige ”jeg skal have brændstof på”, og så finder SYNC 3 en tankstation. SYNC 3 kan også tilkøbes med tilkobling via Apple CarPlay og Android Auto™, mens udstyrsversioner uden touchscreen kommer med den smarte MyFord Dock, hvor man kan koble sin smartphone op.

Ford EcoBlue-dieselmotor
Den nye Transit Custom er udstyret med den topmoderne EcoBlue-dieselmotor, som blev introduceret i varebilen i 2016. Motorprogrammet er bredt med ydelser på 105, 130 og 170 hk og mulighed for SelectShift-automatgear i forbindelse med de to stærkeste motorer. Den avancerede nye 2-liters EcoBlue-dieselmotor har nogle af de laveste driftsomkostninger på markedet, og i forhold til den tidligere 2,2 TDCi er den markant mere økonomisk og endda også stærkere. Motoren er op til 13 pct. mere økonomisk end den gamle motor, og der er hele 20 pct. mere moment ved lave omdrejninger, som gør det lettere og mere behageligt at sætte i gang og køre med varerummet fyldt.

Det er ikke kun bredden i motorprogrammet, som gør at kunderne er faldet for Transit Custom. Bredden i modelprogrammet er stor med valg mellem to akselafstande og to taghøjder, klasseledende lasteevne op til 1.350 kilo – og selvfølgelig Kombi-udgaven med plads til ni personer.

Intelligente sikkerheds- og assistentsystemer
Den faceliftede Transit Custom fås med en række avancerede systemer, som gør varebilen mere sikker og som potentielt kan sænke stressniveauet og risikoen for uheld.
Transit Custom er den første varebil, som tilbydes med Intelligent Speed Limiter, intelligent fartbegrænser, som helt automatisk justerer bilens maksimale hastighed i forhold til gældende hastighedsgrænser. Til det bruger systemet aflæsning af vejskilte, Traffic Sign Recognition, som også viser den gældende hastighedsgrænse i det opgraderede display i instrumenthuset.

Fords Blind Spot Information System (BLIS), blind vinkel-system, med Cross Traffic Alert, er nu også en mulighed i Transit Custom. BLIS advarer om bagfrakommende biler i de blinde vinkler, mens Cross Traffic Alert advarer føreren om biler og fodgængere, som er tæt på at passere, når man bakker ud af en parkeringsplads.

Transit Custom kunne allerede før faceliftet udstyres med det automatiske nødbremsesystem, Pre-Collision Assist med fodgængergenkendelse, Lane Keeping Alert (vognbaneassistent), sidevindsstabiliserende system og aktiv fartpilot. Transit Custom fås med et usædvanligt højt sikkerhedsniveau, som sjældent ses i en varebil.

Den nye Transit Custom kan opleves hos Ford Erhvervscenter i løbet af foråret 2018. I løbet af 2019 forventer Ford at introducere en plugin-hybridudgave (PHEV) af Transit Custom. PHEV Transit Custom gør det muligt at køre emissionsfrit på eldrift, f.eks. i byen, mens en kombination af el- og forbrændingsmotoren tager over, når batteriet er tomt.

Artiklen er en del af temaet Varebiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084