23948sdkhjf

Han har styret jem & Fix i 29 år

Skifter jobbet som adm. direktør ud med pladsen som formand for bestyrelsen
jem & fix har netop fejret manden, som gennem 29 år har styret forretningen. Det er Svend Pedersen, som den 1. august overtog posten som bestyrelsesformand og overlod direktørstolen til Claus Petersen.

Svend Pedersen har været med som øverste direktør for kæden siden starten i 1988, og gennem årene har han troligt holdt fast i strategien om butikker med høflig selvbetjening samt discountprincippet om at sikre danskerne byggematerialer til lavpris. Med 115 butikker har han sørget for, at der altid er en butik i nærheden med de væsentligste byggevarer på hylderne, og missionen om glade og positive medarbejdere har han i den grad forfulgt som den nærværende topleder, han er.

F.eks. har han gennem alle årene sat en ære i at kunne huske navne og ansigter på de ansatte over hele landet fra gulv til loft. Han indrømmer dog, at med 115 butikker og godt 1.500 medarbejdere begynder det efterhånden at knibe.

Gennem hele sit virke har han desuden været drivkraften bag de såkaldte butiksrundture hvert eneste forår og efterår, hvor topledelsen ret unikt for en detailkæde af jem & fix’ størrelse selv foretager interne audits og gennemgår butiksstandarden i alle kædens danske butikker. Her er han heller ikke bleg for at styre fejemaskinen eller svinge gulvkluden, for som den købmand han er, viser han gerne, at butiksstandarden skal være i orden fra lyset i loftet til veltrimmede hylder og rene gulve også i et lavprisbyggemarked.

Fest og fejring
En anden måde, hvorpå Svend Pedersen viser sit engagement i de ansatte, er festerne. Svend Pedersen deltager i alt fra lokale jubilæer til vores store personalefest, som altid holdes den anden lørdag i september. Faktisk deltager han ikke kun. Han spiller selv en væsentlig rolle i for hold til at arrangere personalefesten godt hjulpet af bl.a. receptionist Joan Trothe:

- Vi har godt nok arrangeret mange personalefester sammen Svend og jeg. Og de er blevet ret gode, hvis jeg selv skal sige det, fortæller Joan Trothe med et stort smil.

Adm. direktør Claus Petersen er enig med Joan og føler et vist pres over at skulle løfte arven med personalefesterne:

- Heldigvis har Joan styr på den kommende personalefest lørdag den 9. september, og Svend har sørget for en hviledag dagen efter, idet der er indført en lukkedag i alle vores 115 butikker søndagen efter personalefesten, så alle ansatte har mulighed for at være med, siger Claus Petersen.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093