23948sdkhjf

Køkkenleverandør om Eurodan-farvel: Vi tror mere på andre markeder

Når Svane Køkkenet nu bliver køkkenpartner for typehus-firmaet Eurodan-huse, stopper et 10 år langt samarbejde mellem typehusfirmaet og køkkenproducenten Designa.

Spørger man hos Designa, så anfører direktør Erik Høj, at Eurodan er et strategisk fravalg.

- Vi har haft et rigtigt godt samarbejde, men typehusbranchen er en presset branche, og det pres bliver lagt på leverandørerne. Vi bruger mange ressourcer på partner-setup, så for os er det en simpel beregning af, hvor vi bruger pengene rigtigt. Og lige nu har vi stort fokus på at vækste i Norge og åbner flere butikker, siger Erik Høj til Building Supply.

Den opfattelse af ringe lønsomhed afskrækker ikke Svane-direktør Ole Lund Andersen.

- Vi er rigtige vestjyder hos os, så vi indgår ikke en aftale, uden at vi kan se, at der er en fornuftig økonomi, og det er der. Prisen skal selvfølgelig være konkurrencedygtig, men vi har en effektiv produktion og har startet en ny skydedørsfabrik, så vi er rigtig godt rustet, siger han.

Hos Eurodan-huse fortæller direktør Thomas Dahl, at man har foretaget et positivt tilvalg af Svane.

- Vi har haft et rigtigt godt samarbejde, og har samarbejdet med Designa i mere end 10 år. Men fremadrettet synes vi, at Svane Køkkenet er det bedste match for Eurodan-huse. Deres værdier går hånd i hånd med vores. De har effektive fabrikker, gode produkter, et godt brand  og er konkurrencedygtige på prisen, siger han til Building Supply.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266