23948sdkhjf

jem & fix lukker

Men kun på søndag, hvor der holdes hviledag for 1.600 medarbejdere efter pesonalefest lørdag med Jacob Haugaard som konferencier
Det er ikke lukkedage, der er flest af i jem & fix. Men nu på søndag den 10. september holde byggevarekæden ekstraordinær lukkedag i deres 115 jem & fix butikker. Det gør man for at give alle 1.600 medarbejdere en velfortjent hviledag dagen efter en stor personalefest.

Den årlige personalefest for alle ansatte løber hvert år af stablen den anden lørdag i september og dvs. den 9. september i år. Dagen efter, søndag den 10. september, holder alle 115 butikker traditionen tro lukket. Ikke for at genere kunderne. Men slet og ret for at give de ansatte en velfortjent hviledag efter årets fest.

- Den kommende weekend står som noget helt særligt i jem & fix regi. Vi skal nemlig feste og fejre de medarbejdere, der er grundlaget for vores succes, og det glæder jeg mig meget til, fortæller adm. direktør Claus Petersen.

Danseben og ben i næsen
- I jem & fix gør man meget ud af at fejre jubilæer og holde fester både lokalt og på tværs af hele kæden. Så selvom det i høj grad er ben i næsen og benhård lagerstyring, der kendetegner hverdagen i kæden, så skader det ikke, hvis man har dansebenene med sig. Vi vægter nemlig det sociale sammenhold højt i vores bestræbelser på at have glade og positive medarbejdere, og vi sætter faktisk lidt en ære i at holde et brag af en personalefest, siger HR- og driftschef Peter Nyboe og fortsætter:

- Det er så velfortjent med en hviledag efter firmafesten til alle dem, der knokler i hverdagen for at gøre jem & fix til et velsmurt byggemarked. Men også nødvendigt for med navne som Phlake, Guldreng, Italo Brothers, Thunder Power, Mr. Jack & the Daniels og Jacob Haugaard som konferencier, er der ingen, der kommer til at sidde stille, når festen skydes i gang lørdag aften.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094