23948sdkhjf

Gipsskruemaskine i letvægtsklassen

ITW Byg lancerer en serie af slanke og lette gipsskruemaskiner
Nu bliver det endnu lettere at arbejde med gipsmontage på landets byggepladser. Det lover ITW Byg, som har lanceret en ny serie af slanke gipsskruemaskiner i letvægtskonstruktion. Serien hedder Spit P18, og med en vægt på kun 1,55 kg udgør batterivarianten Spit P18 LI en af markedets letteste maskiner i forhold til batterikapaciteten.

- Skal du sætte gipsplader eller gipslofter op en hel dag, er det vigtigt at mindske belastningen af arme, skuldre, håndled og ryg mest muligt. Her spiller skruemaskinens design en vigtig rolle, og letvægtskonstruktionen bidrager i den forbindelse sammen med seriens komfortable formstøbte gummigreb til at mindske overbelastning af kroppen, fortæller produktchef Johannes H. Jakobsen fra ITW Byg.

Én let maskine klarer det hele
Den nye Spit P18 serie omfatter både el-og batteridrevne maskiner samt tilbehør som f.eks. forlængerstangen Extension Pole P580. Derudover er det effektive 450 g lette Speed P55 fremføringssystem til båndede skruer også en del af den nye serie.

Batterivarianten Spit P18 LI er en 18V maskine med en batterikapacitet på 4Ah, og lithium-batteriet sikrer et ensartet moment i hele forbrugsperioden. Endvidere er Spit P18 LI forsynet med en bælteclip, som sikrer, at håndværkeren altid har maskinen lige ved hånden.

Både Spit P18 og Spit P18 LI kan derudover anvendes til løse og båndede skruer. Det kræver kun et klik at på- eller afmontere magasinet til båndskruerne. Skruelængden kan hurtigt varieres mellem 25 og 55 mm uden brug af værktøj. Maskinerne arbejder med 5.000 omdrejninger i minuttet.

- Med den eldrevne variant til 230 V er der også godt nyt til de mange element- og modulmontører, der arbejder inden døre med nem adgang til el. Vores tidligere model til 230 V har været meget populær til denne type opgaver, og den nye Spit P18 sikrer samme solide performance, men er opgraderet med et mere ergonomisk design, ligesom rotationshastigheden bl.a. gør, at du nemt og sikkert kan udføre fibergipsmontage, siger ITW Bygs produktchef.

Skruesortiment og systemboks
Til brug sammen med Spit P18 følger der et komplet sortiment af NKT Fasteners båndede gipsskruer til alle gipsopgaver - lige fra et- og to-lags gips til forskellige specialtyper af gipsplader. Alle skruetyperne er testet specifikt på Spit P18 for at sikre den optimale funktionalitet. Derudover er maskinerne kompatible med de fleste andre typer af gipsskruer på det danske marked.
Endelig leveres Spit P18 i den stabelbare Spit systemboks, der gør det let at transportere maskiner, batterier og ladere bag i varebilen og rundt på byggepladsen.

Artiklen er en del af temaet Værktøjstest.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.222