23948sdkhjf

Limtræskongen vil give sin livshistorie til fremtidens unge

Nu betaler han tilbage til den efterskole, hvor han fandt sit selvværd i sine sidste grundskoleår

Især én gennemgående fortælling har fulgt VTI-stifteren Flemming Nielsen fra limtræsproducenten Vinderup Træindustri.

Han blev kaldt "dum" i folkeskolen. "Dum" af sine lærere.

Så nu betaler han tilbage til den efterskole, hvor han fandt sit selvværd i sine sidste grundskoleår. Og den medvind, han brugte til som ganske ung at stifte den virksomhed, som senere fik succes på succes.

VTI-ejeren er gået sammen med andre lokale erhvervsfolk som at genrejse en skrantende Rydhave Slots Efterskole på det 700 år gamle slot mellem Holstebro og Skive.  

Skolen var lukningstruet med et elevtal på kun 26 i fjor. Det er nu tredoblet, efter at en omfattende handlingsplan er blevet søsat.

Skolen har netop ombygget en lade til Danmarks næststørste hal til paintball og lasergame. Her skal eleverne på skolen lære strategi, men samtidig skal banen udlejes til for eksempel kurser og polterabends, så det er også en forretningsmodel, der skal sikre driften.

VTI-fabrikant Flemming Nielsen er trådt ind i et udvalg, der rådgiver forstander Kåre Heide-Ottosen om forretningsudvikling.

Og Flemming Nielsens historie skal netop være drivkraften, der skal bringe flere unge videre.

- Vores mål er, at endnu flere elever skal opleve det samme som Flemming Nielsen gjorde, siger efterskoleforstander Kåre Heide-Ottosen.

- De skal højne deres selvværd, de skal have et globalt udsyn, og de skal kunne udøve social ansvarlighed.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174