23948sdkhjf

Godt greb om kompakt bajonetsav

Vibrationssvag og kompakt akku-bajonetsav fra Bosch med nyt greb
Den nye akku-bajonetsav fra Bosch er effektiv og ergonomien er i top. GSA 18V-32 Professional, hedder det nye bajonetsav som Bosch netop har præsenteret som en del af serien af professionelle bajonetsave. Den er mere kompakt end de velkendte Bosch-bajonetsave og er udstyret med et nyt greb.

I modsætning til det klassiske spadegreb sikrer det nye greb, at maskinen er behagelig at håndtere i forskellige situationer - også ved arbejde i vanskelige stillinger og over længere tid. Den høje betjeningskomfort kommer desuden til udtryk i den forlængede kontakt, som er let at betjene, selv i meget vanskelige positioner.

Bajonetsaven har modvægt for at reducere vibrationer og giver bedre komfort. Og derfor er bajonetsaven den mest vibrationssvage i sin klasse. Resultatet er, at arbejdet bliver mindre trættende.
Akku-bajonetsaven GSA 18V-32 Professional er som standard udstyret med en 5,0 Ah-akku og giver dermed optimale forhold mellem ydelse og vægt.
Det er et effektivt alternativ til de ledningsdrevne maskiner og gør det muligt at arbejde over hovedhøjde. Hermed bliver det let at tilskære installationsrør eller ventilationsskakte eller at udføre nedbrydningsarbejde.

Hurtigt og præcist arbejde
Akku-bajonetsaven er udstyret med separat pendulslagfunktion, som sikrer hurtigere savearbejde. Også slagtallet kan indstilles variabelt, så det passer til materialet, og derudover er bajonetsaven udstyret med blød opstart, så hvert enkelt snit kan laves perfekt.

Og så sikrer en speciel funktion på maskinen, at savklingerne let kan udskiftes med handsker på. Det kræver blot et drej på den store ring på skaftet, så åbner SDS-holderen, så savklingen er løs. Og for at spare tid kan saven nemt hægtes fast på stigen eller stilladset via metalkrogen, når du skifter arbejdsstilling.

Artiklen er en del af temaet Værktøjstest.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.927