23948sdkhjf

IT-kriminelle truer byggeriets IT-værktøjer

Dansk Byggeri vil afdække, hvordan bygge- og anlægsbranchens virksomheder vurderer truslen og risikoen for IT-kriminalitet
Behovet for IT-sikkerhed er blevet en del af hverdagen i erhvervslivet og derfor også i håndværks- og entreprenørvirksomheder

I Dansk Byggeri er man opmærksom på problemet, konstaterer direktør Michael H. Nielsen.

- Vi har set store virksomheder tabe mange penge ved, at deres IT-infrastruktur er blevet angrebet af it-kriminelle. Nogle brancher er mere udsatte end andre, og det er som virksomhedsleder nødvendigt at vurdere risiko samt behovet for at beskytte sine it-systemer. siger Michael H. Nielsen, og fortsætter:

Selv for mindre håndværksvirksomheder vil det forvolde store gener, hvis hele kundedatabasen, kundetilbud eller økonomidata blev stjålet. Derfor sætter vi i Dansk Byggeri fokus på it-kriminalitet.

- Vi tager afsæt i at afdække, hvordan bygge- og anlægsbranchens virksomheder vurderer truslen og risikoen. Derfor spørger vi via Dansk Byggeris årlige IT-analyse ind til vores medlemmers oplevelse af it-kriminalitet, og hvad de pt. gør for at beskytte sig mod det.

På den baggrund ønsker vi at give vores medlemmer de allerbedste værktøjer mod it-kriminelle. Derfor bliver it-sikkerhed et vigtigt tema på Dansk Byggeri IT-messe, der afholdes 6. og 7. februar 2018. I samarbejde med vores medarrangør BASIT finder vi de bedste it-sikkerhedsleverandører, som præsenteres på it-messen. Her er en vigtig forudsætning, at leverandørerne har fokus på håndværks- og entreprenørvirksomheder, siger Michael H. Nielsen.

Behovet for sikkerhed stiger
Og BASIT, som er byggeriets uvildige IT-rådgiver er klar til at gribe bolden
- Vi har rådgivet håndværks- og entreprenørvirksomheder i ti år omkring indkøb og implementering af effektive IT-værktøjer. Og har set behovet for IT-sikkerhed stige. Især indenfor de seneste år. Der er ingen tvivl om, at bygge- og anlægsbranchen er blevet mere effektive med digitale værktøjer.

Men digitaliseringen medfører desværre sårbarheder, som virksomhederne ikke kender fra hverdagen med blyant og papir. Vi anerkender bagsiden af IT-medaljen. Derfor har vi også tilføjet IT-sikkerhedskompetencer, som gør os i stand til også at finde de rigtige IT-sikkerhedsleverandører til Dansk Byggeris it-messe 2018, siger adm. direktør Martin Profit Jakobsen fra BASIT.

IT-sikkerhed kan groft sagt opdeles i to hovedområder: Instruktion af medarbejderne og tekniske indkøb, siger Martin Profit Jakobsen.

Medarbejderne er typisk nøglen ind til virksomheden, så deres adfærd med de digitale it-værktøjer er afgørende for at minimere risikoen ved it-kriminalitet. Teknisk kan virksomheden beskytte sig med firewall, antivirus, web- og mailfilter, som forhindrer, at medarbejderne bliver mødt af de mest åbenlyse og kendte forsøg på it-kriminalitet.

De tekniske indkøb kan du håndtere selv eller lægge opgaven ud til din it-leverandør. Det er også afgørende, at virksomheden sørger for løbende at tage back-up af kritiske data, hvis uheldet i værste fald sker, siger Martin Profit Jakobsen.

Fra Dansk Byggeri lyder en klar opfordring til medlemmerne:
Kom til Dansk Byggeris IT-messe, og lær hvordan, du kan sikre din virksomhed bedst mod it-kriminalitet.

IT-messen afholdes d. 6. og 7. februar 2018 i hhv. Taastrup og Aarhus..

Læs mere om Dansk Byggeris IT-messe her

Artiklen er en del af temaet IT-værktøj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076