23948sdkhjf

Vinduesfabrik stiller lærepladsgaranti

Vil strække sig langt for at finde plads til alle i produktionen

Hvis der kommer en ung, som vil i lære, så siger man ikke nej.

Det er blevet et helt princip for dør- og vinduesfabrikken KPK i Nykøbing Mors.

Et princip, der dog ikke er helt uden filter: Har man viljen til at lære, og har man de rette kvalifikationer, så gælder pladsgarantien.

Og så vil virksomheden heller ikke afvise, at garantien kan overløbes af en uventet stor tilstrøming. Firmaet beholder foden i rækkevidde af bremsen. Men:

- Det er et fælles ansvar at sikre kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, og da vi i øjeblikket står overfor en samfundsudvikling, hvor byggeaktiviteten er stigende, bør vi også selv tage ansvar for at kvalificere vores medarbejdere. Hos KPK betyder det konkret, at vi som udgangspunkt ikke siger nej tak til at have lærlinge, da det vil være det samme som at skyde os selv i foden, siger Jørn Korsgaard Sørensen fra KPK Døre & Vinduer.

"Lærepladsgarantien" betyder, at KPK vil strække sig langt for at finde plads i produktionen. 

- For lærepladser er en win-win situation for alle parter, da det både giver gode fremtidsmuligheder for eleverne og samtidig sørger for en kontinuerlig tilførelse af dygtige medarbejdere til virksomheden og branchen samlet set. Og det er der helt sikkert brug for i de kommende år.

For at styrke opkvalificering har KPK i samarbejde med Skive Tekniske Skole også medvirket til at oprette en produktionsassistentuddannelse på vinduesområdet, som kan bidrage til klyngen af vinduesproducenter i det nord- og vestjyske "vinduesbælte", hvor der foruden KPK findes vinduesfabrikker som Outline i Farsø og Idealcombi i Hurup Thy.

KPK Døre & Vinduer har i dag 10 elevpladser, heraf 5 maskinsnedkerlærlinge. Og cirka 250 medarbejdere i alt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078