23948sdkhjf

Verdensmestre i tækning

Førsteplads til tækkemænd bag Vadehavscentret
Tækkemændene bag det futuristiske stråtag på Vadehavscentret løb af med sejren og dermed prisen for verdens bedste tækkede bygning i konkurrence med 40 andre fra de 7 lande, der er med i det internationale samarbejde for tækkere, ITS.

Det skete på en netop afholdt konference i England med knap 100 deltagere fra ITS' 7 medlemslande. I kategorien "Verdens bedst tækkede bygning" blev det Kim Andersen, Arne Klüwer og Ruud Conijn, der vandt førsteprisen.

Det er Dorte Mandrup Arkitekter, der har tegnet den nye udstillingsbygning på Vadehavscentret vest for Ribe.

Danmark har aldrig før vundet førsteprisen i tækning, så hermed rykker danske tækkemænd op i verdenseliten, der ellers er domineret af Holland og Sydafrika.

Ruud Conijn, der er hollænder, bosat i Danmark, tog imod prisen i overværelse af kolleger fra Japan, Sydafrika, England, Holland, Sverige, Tyskland og Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094