23948sdkhjf

Maler-samarbejde er sundt for sygehuse

Parløb med leverandør løfter krævende malerprocesser
Hospitaler skyder op landet over og kaster opgaver af sig inden for alle fagentrepriser i byggeriet – ikke mindst inden for malerfaget. Samtidig stiller de store byggerier med mange parter inde over krav om høj effektivitet såvel som kvalitet.

For at skabe en så effektiv proces som mulig er en tæt dialog mellem leverandøren og den udførende helt afgørende. Den rådgivning, som leverandøren kan levere, har nemlig stor indflydelse for den gode proces og det færdige resultat. Det er malermester Lars Matthiesens erfaring:

- At vi kan arbejde så effektivt, som det er påkrævet på store byggeprojekter som hospitaler, forudsætter, at vi kan trække på en fleksibel leverandør, der yder teknisk specialiseret rådgivning og er med på sidelinjen igennem hele processen. Det sikrer høj kvalitet og bidrager til, at vi gennemfører projekterne effektivt.
Sådan lyder det fra malermesteren, der fra sin virksomhed Matthiesen, Dit Sønderjyske Malerfirma ApS har stået for flere malerentrepriser på det nye Kolding Sygehus og på sygehuset i Åbenrå.

Tusindvis af meter filt
Blandt de leverandører, som malermesteren samarbejder tæt med, er malingproducenten Beckers. Firmaet står for levering af maling, spartelmasse, lim, filt og andre materialer, der skal bruges på sygehusprojekterne i det sønderjyske - og så bidrager de med rådgivning undervejs om alt fra nye og mere effektive produkter og værktøjer til optimering af processerne.

Det tætte samarbejde medvirker til, at malermesteren arbejder effektivt og overholder tidsplanerne på sygehusprojekterne. Med 33.500 kvm. nybyggeri er der nok at tage hånd om på det nye Kolding Sygehus, som har været under opførelse siden 2009 og frem til i år: Mange tusind meter filt og enorme mængder maling går til den type projekter.

- Når vi er oppe i den størrelse, skal der det helt rigtige materiale og værktøj til, for at vi kan arbejde så effektivt som muligt. På opfordring fra Beckers indkøbte vi f.eks. or eksempel nye og større sprøjtespartelmaskiner for at løse projekterne på sygehuset så effektivt som muligt. Det var det helt rigtige for os, og fire år efter kører maskinerne stadig, siger Lars Matthiesen.

Tæt dialog
Den tætte dialog og rådgivning undervejs betyder også noget for leveringssikkerheden. De store mængder lim, spartelmasse og filt stiller nemlig krav til producenten om, at mængderne kan blive leveret til tiden. Dertil er det en udfordring at skabe ensartethed i nuancer og struktur på de kæmpestore vægge, der indgår i et sygehus.

Det er salgskonsulent Bo Wedel Bang fra Beckers, der har hjulpet malermesteren igennem projekterne i det sønderjyske med rådgivning og vejledning undervejs. Han fortæller om processen:

- Det er afgørende for processen, at vi som leverandør står til rådighed med sparring og dialog, når behovet for materialer, rådgivning og service melder sig. Det mindsker besvær og tidsspild, så maleren hurtigere kan komme videre med opgaven og nå i mål med projektet til tiden og i den rette kvalitet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.191