23948sdkhjf

Mand dør i jordskred efter arbejdsulykke

57-årig mand fra Slagelse er omkommet i forbindelse med kloakarbejde ved parcelhus i Sorø.
En 57-årig mand fra Slagelse har på tragisk vis mistet livet, efter hvad politiet betegner som en arbejdsulykke.

Klokken 16.42 onsdag modtog politiet en anmeldelse om, at en person var forsvundet i forbindelse med et kloakarbejde i Sorø, hvor der også skulle graves.

Da politiet kommer ud til stedet, fortæller mandens kolleger, at man er bange for, at han ligger under jorden.

- Efter et større besvær, hvor man leder efter manden, finder man ham begravet i jord, og en læge erklærer ham død, fortalte vagtchef Anders Mikkelsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tidligt onsdag aften.

Ifølge politiet stod manden i en tre meter dyb udgravning, da jord styrtede sammen omkring ham.

- Arbejdstilsynet har været ude på stedet for at kontrollere, at afstivning og afspærring er, som det skal være, samt at arbejdet foregår på lovlig og forsvarlig vis, siger vagtchef Henrik Karlsen.

- I den slags sager sker der det, at vi får en udtalelse fra Arbejdstilsynet, og på den baggrund bliver der truffet afgørelse om, hvad der skal ske i sagen, oplyser han.

Den afdødes familie er underrettet.



Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094