23948sdkhjf

Store forventninger til østdansk maskinmesse

Scantruck i Skive barsler med messe på Sjælland

Scantrucks salgschef for Østdanmark, Jørn Rauff Larsen, bryder med de kendte begreber forud for den første udgave af ScanMek Øst i Ringsted fredag 13. oktober.

- Sædvanligvis kalder man første gang for debut. Anden gang er en gentagelse. Ved tredje gang taler vi om en tradition. Vi går direkte til traditionen, når vi har debut på ScanMek Øst. Det er helt sikkert, at der ikke bliver tale om en éngangsbegivenhed, siger Jørn Rauff Larsen i en pressemeddelelse.

- Vi er naturligvis klar over, at vi næppe når samme besøgstal, som når der holdes ScanMek i vores hovedafdeling i Skive i slutningen af januar. Men den næste bliver altså også nummer 10 i rækken, siger salgschefen videre.

Konceptet bliver da også det samme som i Skive. En dag, hvor Scantruck ruller de nyeste og mest spændende maskiner frem til præsentation og tilsætter solide mængder af pølser og drikkevarer.

Den store hybrid
- Blandt de allernyeste maskiner bliver den store hybridgravemaskine Komatsu HB365LC, som vi fik de første eksemplarer af til Danmark for kort tid siden. Der er tale om en 40 tons maskine, som meget hurtigt har vakt opsigt i entreprenørkredse. Komatsu havde jo i forvejen den mindre hybridgraver HB215LC på 23 tons, men den nye, store maskine passer bedre til mange af de opgaver, som vore entreprenørkunder udfører i det daglige, siger Jørn Rauff Larsen i pressemeddelelsen.

Salgschefen satser på også at kunne præsentere den lige så nye intelligente dozer D65PXI-18, også fra Komatsu-familien. Den 22 tons tunge maskine er udstyret med IMC - Intelligent Machine Control. Komatsu D65PXI-18 havde for kort tid siden premiere som den første af arten med fuldautomatisk maskinstyring.

Hos Manitou-teleskoplæsserne forudser Jørn Rauff Larsen, at den nye MLT741-140V+ kommer til at tage hovedparten af opmærksomheden. Landbrugsteleskoplæsseren er en del af Manitous nye NewAg-serie, hvor der blandt andet er valgt Deutz-motorer, og hvor der bydes på flere hestekræfter og større løftekapacitet end hos forgængerne.

Også Manitous lille construction-teleskoplæsser MT420 er klar til ScanMek Øst, der finder sted hos Scantruck i Ringsted.
Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125