23948sdkhjf

Tæt samarbejde sikrer, at tidsplanen holder

Øens VVS har allieret sig med Geberit på stor renoveringsopgave i Vridsløselille
I boligforeningen Bo-Vests afdeling i Vridsløselille er vvs-entreprenøren Øens VVS i færd med at renovere 190 badeværelser, hvoraf 96 totalrenoveres. I forbindelse med den entreprise har Øens VVS haft store krav til leveringssikkerhed, kvalitet og ikke mindst support hos leverandører.

- Det er nødvendigt med klar kommunikation og tidsplaner, som beboerne kan stole på, når man renoverer badeværelser, mens beboerne stadig bor i lejlighederne. Arbejdet skal udføres effektivt og med stor hensynstagen til beboernes hverdag. Derfor har vi brug for leverandører, som vi stoler på kan levere kvalitet uden hverken fejl og forsinkelser, fortæller Rolf G. H. Olsen fra Øens VVS.

Derfor faldt valget af leverandør af indbygningscisterner og sanitet til projektet på Geberit, som man kender og stoler på hos Øens VVS.

Baglandet giver tryghed
Renoveringsarbejdet hos Bo-Vest begyndte i juni måned og forventes færdiggjort i august 2018. Renoveringen i Vridsløselille foregår i etaper af omkring 20 lejligheder ad gangen med løbende aflevering.

- Fordi vi arbejder i etaper og har en tidshorisont på et år ud i fremtiden, var det enormt vigtigt for os med en leverandør, der også er her i morgen. Det ved vi, at Geberit er. De har et bagland og en leveringssikkerhed, der giver os tryghed for, at vi kan holde vores tidsplaner og ikke mindst vores ord over for beboerne, beskriver Rolf G. H. Olsen og fortsætter:

- Der er sjældent tid til at vente på produkter i restordre i sådan et projekt, men med Geberit ringer vi bare, og så finder vi en løsning. De har en stærk support, der støtter op om os, når vi støder på udfordringer, eller vilkår ændres undervejs, fortæller Rolf G. H. Olsen.

Samlet leverandør forenkler arbejdet
I 2015 foretog Geberit et strategisk opkøb af svenske Ifö, der producerer alt i sanitet til badeværelset. Opkøbet var en del af en bestræbelse på at forenkle arbejdet for installatørerne.

- I Geberit mener vi, at det er vores opgave at gøre livet så nemt for vores kunder som muligt. Med en leverandør af både porcelæn og cisterne, skal kunderne kun henvende sig ét sted. Det sikrer, at alle udfordringer bliver løst effektivt og ingenting falder mellem to stole, fortæller Mikkel Krogh fra Geberit.

Den udvikling tager man godt imod hos Øens VVS.

- Det er en helt klar fordel, at vi kun har ét sted, vi skal henvende os. De kan levere hele pakken på begge sider af væggen. Med en samlet leverandør bliver vores arbejde nemmere, fastslår Rolf G. H. Olsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.237