Reflekstøj hitter på byggepladsen
Strammere regler får håndværkerne til at trække i reflekstøj, lyder det fra STARK
På stadig flere byggepladser udvides kravet om at bære arbejdstøj med høj synlighed nu til at gælde alle, der færdes på byggepladsen – også dem der ikke arbejder på befærdede områder.
Hos STARK, der er blandt Nordens største forhandlere af arbejdstøj, er det en tendens, man tydeligt har kunnet mærke de senere år.
- Sikkerhed spiller en stadigt større rolle i byggeriet. Flere og flere store entreprenører stiller nu krav om, at alle, der arbejder på deres pladser, bærer arbejdstøj med høj synlighed. Det er en tendens, vi nu kan se, er begyndt at sprede sig til mindre entreprenører også, siger kategori- og markedschef Allan Jakobsen.
- Derudover er der også sket et holdningsskifte hos håndværkerne. Vi får flere og flere forespørgsler på arbejdstøj med høj synlighed. Sikkerhed er blevet en vigtig faktor i valget af arbejdstøj. Det handler ikke længere kun om at beskytte sig mod vind og vejr og de forskellige påvirkninger, som arbejdet på en byggeplads naturligt fører med sig, forklarer han.
Interessen for synliggørende arbejdsbeklædning mærkes ikke kun i STARKs 72 forretninger landet over. Også kædens kørende beklædningsspecialister er oftere ude hos virksomheder for at rådgive om beklædningsløsninger med høj synlighed, ligesom tøjkategorien i stigende grad integreres i de tøjwebshops, som STARK designer individuelt til virksomheder.
Synlighed er en væsentlig sikkerhedsfaktor
Arbejdstilsynet stiller i dag krav om, at arbejdsgiverne stiller reflekstøj til rådighed for de ansatte, når opgaverne foregår på befærdede områder. Afhængigt af trafikkens art og hastighed samt arbejdets karakter er der forskellige krav til arbejdstøjets sikkerhedsniveau, dvs. hvor høj synlighed det skal have.
STARK sætter på den baggrund ekstra fokus på synligheden ved at vie en tredjedel af sit helt nye beklædningskatalog for 2017/2018 til moderne reflekstøj og fluorescerende løsninger.
Allan Jakobsen forklarer:
- Der findes i dag et kæmpe udvalg af reflekstøj til alle faggrupper fra chauffører til murermestre. Her er det imidlertid vigtigt at vælge de løsninger, der matcher medarbejderens og virksomhedens behov, og det kræver ofte specialiseret rådgivning fra starten. På den måde undgår man at spilde tid og ressourcer og opnår nemmere en beklædningsløsning, der gør det let, sikkert og lovligt at færdes på byggepladsen.
Det nye beklædningskatalog fra STARK kan læses online her
Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.