23948sdkhjf

Gik amok med lægtehammer: Nu skal han 16 år bag tremmer

Tømrerlærling gik amok på sin arbejdsplads og dræbte en og sårede flere
En 28-årig tømrerlærling er ved Retten i Helsingør idømt 16 års fængsel for et drab og fire drabsforsøg.

Den dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke sagen til landsretten.

Det var i juni sidste år, at manden gik amok med en lægtehammer på en byggeplads i Fredensborg, hvor han arbejdede. En blev dræbt og to andre alvorligt såret.

Efter overfaldene forlod tømrerlærlingen byggepladsen og fortsatte sine forbrydelser.

På gaden overfaldt han en mand med hammeren og kørte væk i ofrets bil.

Da lærlingen ankom til Slangerup tvang han en kvindelig bilist til at stoppe sit køretøj.

Han slog hende i panden og baghovedet med hammeren og kastede hende i grøften. Herefter forsvandt han i kvindens bil.

Retten fandt det ikke bevist, at den 28-årige havde haft en psykose, og derfor er han egnet til straf.

Der var ikke enighed om dommen, et flertal stemte for fængsel i 16 år, mens tre anbefalede fængsel på livstid.

/ritzau/
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109