23948sdkhjf

Intet nyt under solen: Kvinderne har det sidste ord

Det er primært kvinden, der har det afgørende ord, når boligen skal forbedres
Man skal kende sine kunder og vide, hvem der træffer beslutningerne. Når det gælder forbedringer i boligen, så er det f.eks. primært kvinden, der har det afgørende ord.

Det viser en ny undersøgelse blandt 3.000 boligejere, som Inwido, herunder KPK Døre & Vinduer, har foretaget, og ifølge KPK’s salgschef Peter Bechmann er det en konklusion, der bør inddrages i salgsarbejdet.

Mange forbinder f.eks. køb af nye vinduer og døre med et mandeansvar, men den opfattelse skubber Inwidos nye undersøgelse til. Undersøgelsen, der er baseret på besvarelser fra 3.000 nordeuropæiske boligejere, viser nemlig, at det er kvinderne i hjemmet, der overvejende har det sidste ord, når det drejer sig om boligforbedringer.

Blandt andet svarer 18 pct. af de adspurgte mænd, at kvinden faktisk bestemmer mest, når der skal renoveres i boligen, mens der til sammenligning kun er 8 pct. af kvinderne, der mener, at manden bestemmer mest.

- Undersøgelsen bekræfter meget godt det billede, som vi har af beslutningsprocessen, og helt generelt har det en betydning for måden, vi i branchen skal målrette vores budskaber. Det er ingen hemmelighed, at kvinder og mænd kan lægge vægt på forskellige ting, og det er vigtigt at huske, når eksempelvis håndværkeren formidler tilbud, forklarer Peter Bechmann.

Også en fælles beslutning
Ifølge undersøgelsen svarer 31 pct. af kvinderne, at de dikterer boligforbedringstiltagene, mens blot 24 pct. af mændene svarer det samme. Hele 60 og 59 pct. af henholdsvis kvinderne og mændene svarer desuden, at de er ligeværdige med deres partner i beslutningen.

- I de fleste husstande er det en fælles beslutning, når man eksempelvis vil bygge om eller købe nye vinduer og døre. Derfor skal vi overordnet set overbevise begge parter om produktets værdi, og det tror jeg, at mange sælgere inden for byggebranchen kunne lære noget af, fremhæver Peter Bechmann.

Undersøgelsen viser dog, at det ikke er inden for alle forbedringstiltag i hjemmet, at kvinden har det afgørende ord. Når det gælder teknologi- og gadgetløsninger svarer 65 pct. af mændene, at de bestemmer mest, sammenlignet med 18 pct. af kvinderne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094