23948sdkhjf

NCC sikrer sig jysk kontrakt til 190 millioner

Vejdirektoratet udpeger NCC som vinder af ny rammeaftale.

NCC har vundet en rammeaftale med Vejdirektoratet og skal servicere vejnettet i store dele af Jylland.

Kontrakten strækker sig over fire år og har en værdi af 190 millioner kroner, oplyser entreprenørkoncernen i en pressemeddelelse.

Med aftalen skal NCC servicere 400 km motorvej og motortrafikvej, 200 km ramper og 1200 km landeveje samt 324 km cykelsti og 173 rastepladser i Midt- og Nordjylland.

Aftalen træder i kraft den 1. januar 2018 og indebærer blandt andet indsamling af affald, fejning, vedligehold af rabatter og grøfter, skiltning samt beplantning.

Som noget nyt vil NCC’s vejtilsynsbiler være højrestyrede, så chaufførerne skal stige ud af bilen mod rabatten frem for mod trafikken.

- Fart er den største dræber i trafikken. I NCC har vi en vision om, at ingen kommer til skade, når de går på arbejde, og derfor håber vi, at højrestyrede biler kan gøre arbejdsdagen i trafikken mere sikker for vores kollegaer, siger Ivan Pedersen, direktør for Vejservice i NCC Danmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094