23948sdkhjf

Stjålet dansk robotplæneklipper sporet til Kroatien

Professionel robotplæneklipper stjålet fra dansk kommune er GPS-sporet til Kroatien
Robotplæneklippere til det professionelle marked vinder stærkt frem. Både anlægsgartnere, boligselskaber, kommuner og sportsklubber står nærmest i kø for at få de tids- og ressourcekrævende græsklipningsopgaver klaret hurtigere og mere effektiv.

Og selvom man kunne tro, at det er svært at holde tyveknægte fra at nappe en robotplæneklipper eller to i ny og næ, så stjæles der stort set ingen, hverken herhjemme eller på verdensplan.
Det siger adm. direktør Jakob B. Hansen, Husqvarna Danmark

- Maskinerne udsender nemlig for det første en hyletone hvis de løftes væk fra det område de er dedikeret til at klippe i forhold til den wire/guideline, den styrer efter i haven eller parken. Og den bliver ved med at hyle indtil den retmæssige ejer indtaster den rette pinkode – eller indtil batteriet er blevet fladt.
Vælger tyven alligevel at løbe med maskinen, så kan den altså ikke bruges, fordi den oplader-dockingstation den er leveret med er unik i forhold til maskinen.

Endelig er en lang række af vores robotplæneklippere montere med GPS og kan trackes meget nøjagtigt – i hele verden, forklarer Jakob B. Hansen.

- For nogen tid siden fik en kommune stjålet en robotplæneklipper. Vi kunne ikke umiddelbart spore den og havde mistanke om, at tyven havde holdt hyleriet fra maskinen ud og kørt batteriet fladt. Men et halvt år efter fik vi kontakt til maskinen, formentlig fordi tyven satte robotplæneklipperen i en oplader – i Kroatien, fortæller Jakob B. Hansen.

Og det har týven ikke fået noget ud af – udover et besøg af det kroatiske politi, som med anvisninger fra Husqvarna ledte dem til gerningsmanden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141