23948sdkhjf

SE VIDEO: Flyver robotplæneklipperne ind med drone

Sådan kan fremtidens grønne pleje komme til at foregår
Hvis du om 12-15 år ser en drone gøre klar til landing i parken eller på de grønne tage i storbyen, så er dronen måske læsset med 9 små robotplæneklippere.

Før robotplæneklipperne slippes fri, letter en mindre drone fra transportdronen for at scanne det område der skal klippes og plejes. Alle informationer og data er tilgængelige både for dronerne og robotplæneklipperne som samtidig benytter lejligheden til at indsamle informationer om jordbunden, græssets kvalitet og luftforureningen, ligesom nedfaldne grene og andre forhindringer straks rapporteres til parkfolkene.

Når de ni små robotplæneklipper slippes fri kan de få selskab af endnu en transportdrone eller to, så hæren af små robotplæneklippere hurtigt og effektivt kan dække store arealer.

Robotplæneklipperene har i øvrigt ikke hjul, som de har i dag. De svæver hen over græsset ved hjælp af luft. Det betyder, at de nærmest klæber sig til landskabet og kan klippe helt perfekt også når de møder bakker og stigninger.

Hele arbejdsprocessen kan styres og programmeres ned i mindste detalje via smartphone, tablet eller pc så transportdronen helt automatisk fortsætter til næste indsatsområde. Alle enheder er batteridrevet og henter en stor del af energien fra små solceller. Transportdronen skal dog i dock af og til for at blive ladt helt op.



Det er Husqvarna, som har udviklet fremtidsscenariet i konceptet Husqvarna Solea.

- Vi har ladet nogle kreative og visionære folk få frie hænder til at give nogle bud på fremtidens grønne pleje i storbyerne, som står over for store udfordringer både i forhold til befolkningstilvækst, infrastruktur og ønsket om grønne, rekreative områder, forklarer specialist i robotplæneklippere, Pär Forsman, Husqvarna Group.

Han forklarer, at der er tale om et fremtidsstudie og at Husqvarna ikke pt. har planer om at sætte maskinerne i produktion.

Men, hvis du om 12-15 år ser en drone lande i parken, så er den måske læsset med små robotplæneklippere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094