23948sdkhjf

Snedkernes Dag på Trapholt

På søndag kan man møde 16 af de mest talentfulde blandt årets nyuddannede snedkere
For syvende år i træk afholdes ”About Wood - Snedkernes Dag”, som er en hyldest til det gode håndværk og design.

Arrangementet, som er skabt i et samarbejde mellem Trapholt Museum og Snedkernes Uddannelse, holdes på søndag den 5. november. Her kan man møde 16 af de mest talentfulde af dette års nyuddannede snedkere, når de præsenterer deres svendestykker på Trapholt Museum ved Kolding Fjord.

De unge nyuddannede maskin- eller møbelsnedkere har omsat deres egne ideer om design og formgivning i deres svendestykker, og står parate til at svare på spørgsmål fra gæsterne hele dagen.

Dagen åbnes af direktør for Trapholt Karen Grøn. Derudover vil der være mulighed for at opleve et foredrag af Kasper Holst Pedersen fra PP Møbler.

Sekretariatschef Hanne Pein, Snedkernes Uddannelser, fortæller, at Snedkernes Dag de foregående år er blevet besøgt af 5-600 mennesker.

- Det er en blanding af hr. og fru Danmark og branchefolk, som kommer. Og de kommer ikke bare for at se på et udstillet møbel, men faktisk også for at få en snak med den håndværker, som har lavet møblet.
”Hvordan er den samling lavet? Hvad er det for en træsort? Hvorfor har du valgt den løsning? Er det finér eller massivtræ? osv.
Vores nyudlærte svende bag de udstillede præmierede svendestykker har tidligere haft så travlt med at snakke med publikum i løbet af dagen, at de dårlig kan nå at få frokost, siger Hanne Pein.

Læs mere om About Wood - Snedkernes dag her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078