23948sdkhjf

Har du talt stress med din svend, mester?

Både forebyggelse og håndtering af stress står højt på lederes prioriteringslister.
Det viser en ny undersøgelse, som Lederne har lavet i samarbejde med Psykiatrifonden.

63 procent af lederne svarer de i det forgangne år har talt med en ansat om medarbejderens stress. En opgave, som stort set alle ledere bedømmer, ligger indenfor deres arbejdsopgave.

Men ifølge arbejdsmiljøchef hos Lederne Lars Andersen er det trist, at omfanget af stress tilsyneladende er så stort.

- Vores undersøgelser viser, at både forebyggelse og håndtering af stress står højt på lederes prioriteringslister. De føler et stort personligt ansvar for at bidrage til at komme udfordringen med stress til livs. Undersøgelsen illustrerer, at lederne også følger de gode intentioner op med handling, forklarer Lars Andersen på organisationens netside.

Han mener dog ikke nødvendigvis, at det høje tal udelukkende er udtryk for en voldsom stigning i antallet af medarbejdere, der rent faktisk har stress. Positivt set kan noget af stigningen nemlig også skyldes, at både ledelse og annsatte har fået større fokus på problemet:

- At så mange ledere har talt med medarbejdere om stress kan både skyldes, at medarbejdere er gode til at gøre lederen opmærksom på det, når det går for stærkt, og at ledere er blevet mere bevidste om at spotte symptomer og faresignaler og derfor indleder en dialog med medarbejderne, siger Lars Andersen.

Psykiatrifondens chefpsykolog Michael Danielsen råder på organisationens netside lederne til at rådføre sig med en, der har erfaring på området, når problemet opstår:

- Handlingslammelse er ofte det værste for medarbejderen, der oplever en stressreaktion. Det giver medarbejderen en følelse af, at han eller hun ikke kan ændre på situationen. Jeg har hørt mange stressramte sige ting som: ’Jamen, arbejdet skal jo gøres, og der er ikke andre end mig, så det er jo mig, der er noget galt med’. Og så længe medarbejderen har det sådan, ser han eller hun ingen muligheder. Hvis lederen ved fra sparring med videnspersoner, at det er sådan, medarbejderen kan have det, er det lettere at tage den gode samtale om situationen, siger Michael Danielsen ifølge Lederne.

Ifølge det Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø løber samfundets omkostninger til stress og andre mentale helbredsproblemer årligt op i 55 milliarder kr.

Ifølge seniorkonsulent hos Cabi og ekspert i stress, Dorte Rosendahl Kirkegaard, har stress store omkostninger for både medarbejder og virksomhed. Hun har, som beskrevet i en tidligere artikel, rådet lederne til også at se på muligheden for at forebygge:

- Virksomhederne bruger ofte ressourcerne på stressede medarbejdere ved at give dem tilbud om psykologhjælp, handlingsplaner for tilbagevenden til arbejde, guidelines til ledere om samtaler med stressede medarbejdere osv. Det er vigtigt i den konkrete situation, men forebygger ikke. Man bør arbejde med virksomhedens grundvilkår og undersøge, hvad der udløser stress. På den måde kan man gøre meget for at forebygge, at stress opstår. Det er dér, vi skal hen, og det er en opgave for topledelsen, sagde Dorte Rosendahl Kirkegaard dengang om løsningsmulighederne.

Organisationen Ledernes undersøgelsen om stress er foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov, og omfatter i alt 1.018 adspurgte ledere .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062