Sprængfarlig byggekontrakt blanker Bygningsstyrelsen helt af

KOMMENTAR: En byggekontrakt skal være skudsikker både i forhold til økonomi og tekniske udfordringer

Det er tæt på at være normalt, at offentlige bygge- og anlægsprojekter overskrider budgetterne fordi man i bevillingsprocessen enten er for optimistiske eller bevidst underbudgetterer for at få projektet til at glide bedre gennem den politiske beslutningsproces. Den indbyggede logik er, at hvis man allerede er i gang med et byggeri og har brugt 1 mia. kr., så stopper man jo ikke bevillingerne fordi budgettet overskrides.

I skæret af de mange, lange og grimme skygger omkring de massive budgetoverskridelser på Niels Bohr bygningen, får budget-rytteriet imidlertid en helt ny dimension. Her er man tilsyneladende oppe imod decideret inkompetence og slendrian, som vel næppe er set mage herhjemme tidligere.

Som bygherrer sidder man som udgangspunkt med alle kort på hånden. Hvis man ikke føler, at man kan overskue byggesagen, så gælder det naturligvis om fra starten af at hyre nogle solide rådgivere og andre kompetente samarbejdspartnere. Dernæst gælder det – helt banalt – om at sørge for éntydige placering af ansvaret i enhver tænkelig situation.

Hvis kontraktgrundlaget er i orden, så får man som regel også en forholdsvis effektiv og problemfri byggeproces. Og der er noget der tyder på, at det er ved udformningen af kontraktgrundlaget, at Bygningsstyrelsen har sovet i timen.

En byggekontrakt er ikke nødvendigvis en krigserklæring, men den er sprængfarlig i de forkerte hænder både hvad angår økonomi og tekniske udfordringer.

I dette tilfælde har bygherren tilsyneladende helt forpasset sine muligheder for at spille kortene rigtigt. Derfor ender Bygningsstyrelsen med at blive blanket helt af.

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.