23948sdkhjf

BYG Garanti i DR’s Kontant

Dansk Byggeri er torsdag aften i DR's forbrugermagasin Kontant, hvor Byg Garanti kritiseres med baggrund i en 14 år gammel sag
Dansk Byggeri deltager i aften kl. 21:00 i DR's Kontant, som i denne samt forrige uge har valgt at stille skarpt på dårligt udført håndværk og i den forbindelse også på en række af de garantiordninger, der findes på markedet for privatbyggeri.

I sidste uge handlede udsendelsen om tre byggesager, der alle var endt galt med byggeri, der ifølge DR's Kontant hverken var ordentligt udført eller færdiglavet. Her forsøgte Kontant at stille de ansvarlige håndværksvirksomheder til ansvar. Ingen af disse var medlem af Dansk Byggeri.

14 år gammel sag
Udsendelsen i dag vil indeholde omtale af såvel Byg Garanti som af Byggeriets Ankenævn. Der omtales blandt andet en 14 år gammel sag om et nybyggeri udført af et medlem af Dansk Byggeri.

Direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen er blevet interviewet til udsendelsen, men hvad der bringes og hvilken vinkling, redaktionen har valgt at bruge, er uvist.

Dansk Byggeri er kun bekendt med, at Kontant bringer førnævnte 14 år gamle sag, der næppe er omfattet af Byg Garanti. Sagen har ikke været indbragt for Byggeriets Ankenævn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109