23948sdkhjf

18-årig produktionsskoleelev mister ben i arbejdsulykke

Politiet og Arbejdstilsynet undersøger arbejdsulykke med havefræser i Grindsted. En 18-årig elev blev kvæstet.
En 18-årig produktionsskoleelev fra Grindsted-området fik torsdag revet det ene ben af ved en arbejdsulykke, da han arbejdede med en fræser i en haveforening. Det andet ben er svært beskadiget.

Det oplyser vicepolitiinspektør Frede Nissen, Sydøstjyllands Politi.

Ulykken skete torsdag formiddag, da den 18-årige elev fra Grindsted Produktionsskole arbejdede med en fræser i en nærliggende haveforening.

Der er endnu ikke oplysninger om de nærmere omstændigheder ved ulykken. Derfor vides det ikke, hvordan den unge mand fik benet ind i fræseren.

- Ved ulykken får han sit ene ben revet af, og det andet er slemt beskadiget, siger Frede Nissen.

Den 18-årige er blevet indlagt til behandling på Odense Universitetshospital.

Politiet og Arbejdstilsynet samarbejder nu om at undersøge, hvordan ulykken kunne ske.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109