23948sdkhjf

Regner du den rigtigt ud, mester ?

Flere og flere virksomheder i bygge- og anlægsbranchen vil mere end blot overleve – de vil have del i væksten, som også kan ses på bundlinjen
- Du kan i dag kun drive en effektiv forretning og koble dig på væksten, hvis du har digitale værktøjer, der er med til at generere effektive processer, overblik og skarpere priser. Det viser al vores erfaring, og derfor bevæger bygge- og anlægsbranchen sig mod digitalisering hurtigere end nogensinde før.

Det siger adm. direktør Martin Profit Jakobsen fra byggeriets uvildige IT-rådgivningsfirma BASIT.

Han peger specielt på tilbudsgivningen, der kan styrke hele forretningen med et professionelt kalkulationsprogram, så alle har et ensartet gennemskueligt og præcist grundlag for at udregne priser samt planlægge og styre produktionen.

- Selve tilbudskalkulationen minimerer risikoen for fejl, samtidig med, at du kan genbruge erfaringer, så du ikke skal starte forfra hver gang. Det sparer en masse tid, og er samtidig med til at sikre skarpere priser, forklarer Martin Profit Jakobsen og tilføjer, at der i branchen er en erkendelse af, at den stramme styring i hele processen - tilbudsgivning, planlægning, udførelse, aflevering og administration, er en hel kæde, der skal hænge sammen og som skal understøttes med IT-værktøjer, så det styrker konkurrenceevnen og dermed bevæger sig direkte ned på bundlinjen.

Ud med regnearket
Hos Sigma Estimates, der står bag et af de meste anvendte kalkulationsprogrammer til byggebranchen, oplever man i øjeblikket den største vækst i virksomhedens historie.

En vækst der ifølge medindehaver Thomas Kolenda i høj grad hænger sammen med øget digitalisering generelt og samtidig også en erkendelse hos virksomhederne af, at selv om der er vækst i byggebranchen, så viser erfaringer op til finanskrisen i 2008, at mange ikke formåede at tjene penge, selv om de havde masser af opgaver.

- Derfor er der i dag stigende fokus på at koble sig på vækstlokomotivet, men på en måde, så det også ses på virksomhedernes bundlinje. Sigma understøtter en sund økonomi i projekterne og binder det hele sammen, og derfor er Sigma blevet et vitalt værktøj i dag, siger Thomas Kolenda.

Sigma har bl.a. erstattet de gængse regneark blandt håndværkere og entreprenører, og den udvikling forstærkes ifølge Thomas Kolenda de kommende år, samtidig med, at arkitekter og rådgivere i stigende grad også melder sig på banen.

- Selv om der er vækst i branchen, så er konkurrencen hård – måske hårdere end nogensinde. Derfor handler det om at være skarp på priserne og samtidig have styr på dækningsbidraget. Derfor er et professionelt kalkulationsprogram et helt afgørende fundament for, at virksomhedernes bygge- og anlægsaktiviteter bliver en succes, siger Thomas Kolenda.

Artiklen er en del af temaet IT-værktøj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126