23948sdkhjf

Bedre service med digitale løsninger

PERI har i 50 år beskæftiget sig med forskalling og stilladssystemer. Nu har de lanceret en digital platform, for at forbedre kundernes oplevelse yderligere
myPERI giver overblik

myPERI giver overblik
Det danske datterselskab af den tyskejede familievirksomhed PERI, producerer forskalling og stilladssystemer, som de lejer ud til betonentreprenører. Førhen bestod forskallingssystemer af brædder og lægter, men i dag laves de i metal og systemmål. Det betyder at de kan genanvendes og bruges på andre byggeprojekter. Når entreprenøren er færdig med systemet returneres det blot til PERI, som herefter kontrollerer kvaliteten, sørger for at det bliver rengjort og tjekker, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt til at blive genanvendt.

Kundernes oplevelse er en vigtig del af PERIs virksomhedsfilosofi, og derfor har de nu indført et tiltag, der skærper serviceniveauet og som skal fungere som grundsten i en god og konstruktiv dialog.

- myPERI er en digital service, hvor vores kunder kan følge med i alt den data, der vedrører leje af vores produkter. Ved hjælp af denne funktion kan kunden løbende få et overblik over, hvilken mængde materiel han har, og i hvor lang tid han har lejet det. Ydermere kan vi ved hjælp af myPeri myPERI også bedre rådgive kunden undervejs, siger direktør Morten Brix.

Udover en væsentlig betydning for kundens egen planlægning og budget, har myPERI også en positiv betydning for logistikken på hele byggepladsen. Overblikket på myPERI hjælper betonentreprenøren med at holde styr på den nøjagtige mængde materiel, der kræves på projektet og derfor kommer der ikke til at være en masse overskudsprodukter, som optager unødig plads. Det er derfor med til at gøre selve byggeprocessen mindre kompliceret.

Building Information Modeling (BIM) er fremtiden
Udover myPERI opererer PERI også med 3D tegninger, der tillige har til formål at overskueliggøre kundens opgave, samt hvad PERIs tilbud helt præcist indeholder. Kunden kan samtidig bruge denne 3D tegning i andre aspekter af byggeprocessen, eksempelvis når de skal præsentere noget for bygherren.
De to tiltag er en unik kombination indenfor betonfaget, og ifølge Morten Brix har de tilsammen en stor værdi for alle involverede parter.
- Kunden sætter ofte pris på, at få et konkret overblik over hvad det egentlig er, vi tilbyder. Det modvirker mange af de misforståelser, der ellers opstår i løbet af byggeprocessen. I stedet kan vi nu helt præcis forventningsafstemme fra starten, siger Morten Brix.

Faktaboks
PERI er en familievirksomhed i 2. generation, der blev stiftet i 1969
Virksomheden har mere end 70 datterselskaber fordelt på 61 lande og over 120 lagerpladser
Flere entreprenører anvender allerede deres nye digitale service myPERI
Læs mere her: www.peri.dk
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063