23948sdkhjf

Er du på gaver med kunderne, så pas på bestikkelses-mistanke

Pas på, hvis du er på gaver med dine kunder. Grænsen for bestikkelse er hårfin
Som håndværksmester eller entreprenør har du sikkert oplevet, at du har nogle gode kunder eller samarbejdspartnere, som du gerne vil betænke med en lille gave op til jul.
Det er der heller ikke noget i vejen for. Og du kan også give en julegave til en ansat i kommunen eller andre, som er ansat i det offentlige. Men du skal passe gevaldigt på, at din gave ikke skaber tvivl om den ansattes uvildighed i forhold til at du opnår fordele f.eks. i forhold til tildeling af opgaver.

Selvom det ikke er derfor, at du give gaven og selvom den offentligt ansatte ikke af den grund giver dig fordele i forhold til tildeling af opgaver eller lignende, så er alene dét, at der kan være en mistanke, nok til, at din julegave kan få fatale konsekvenser. Både for dig og den offentligt ansatte.

Det grimme ord er naturligvis bestikkelse. Det forekommer ikke så ofte herhjemme som i så mange andre lande. Men det forekommer. Og derfor er der forståeligt nok en vis berøringsangst, når det handler om gaver - også i den søde juletid

For at undgå misforståelser og mistanke har mange kommuner selv taget hånd om problemet. Mange offentlige arbejdspladser har således en politik om, at gaverne bliver samlet i en pulje og udloddet til afdelingens julefrokost. Det er en god måde at undgå mistanke om bestikkelse.

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078