23948sdkhjf

Tag en lærling og slip for gebyr

De skal betale gebyr, hvis du ikke har lærlinge. Læs om de nye regler her
Fremover skal alle virksomheder med faglærte medarbejdere være med til at uddanne lærlinge. Det betyder, at alle virksomheder får et mål for, hvor mange lærlinge de skal uddanne. Hvis de ikke uddanner det fastsatte antal lærlinge, ja, så skal de betale AUB-ekstragebyr (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)
Det er et resultat af Trepartsaftalen fra 2016 om flere faglærte og flere praktikpladser. Den skal være med til at sikre, at vi fremover får uddannet flere faglærte.

Men, hvor mange lærlinge skal man så have får at undgå at betale ekstra AUB-gebyr?

Ja, ifølge Dansk Byggeri skal virksomheder i bygge- og anlægsbranchen regne med at skulle have omkring 3,4 pct. lærlinge målt i forhold til antallet af faglærte (personer med en erhvervsuddannelse som højst
fuldførte uddannelse).
Både lærlinge og faglærte tæller med i regnestykket med den tid, de har været ansat i virksomheden i løbet af året. Alt opgøres således i helårspersoner og ikke i antal medarbejdere

Ikke en aprilsnar
Som mester modtager du til april en forskudsopgørelse med målet for, hvor mange lærlinge du skal have ansat i 2018. Er du under målet, skal du betale ekstra. Du kan dog nå at ansætte en eller flere lærlinge, så du kan undgå merbetaling. I juni 2019 får du en årsopgørelse, hvor du kan se om du opfyldt målet, eller om du skal til lommerne og betale gebyr.

Dansk Byggeri forklarer i en pjece, at det præcise mål for hvor mange lærlinge man skal have opgøres individuelt for hver virksomhed og bliver målt i elevpoint.

Det skyldes, at lærlinge vægter forskelligt afhængigt af deres uddannelse. Nogen uddannelser tæller mere end andre uddannelser.
Hvis du uddanner færre lærlinge, end måltallet for din virksomheds elevpoint kræver, så kommer du til at betale 27.000 kr. for hvert elevpoint,
Lærlinge på delaftaler og kontraktaftaler tæller ikke med i opgørelsen af virksomhedens elevpoint.

Alle andre lærlinge i uddannelsesaftaler inden for erhvervsuddannelserne tæller med. Det vil sige, at ordinære uddannelsesaftaler, korte uddannelsesaftaler, restlære-aftaler, ny mesterlæreaftaler og voksenlærlinge aftaler alle tæller med.

HVAD HVIS VI IKKE KAN SKAFFE LÆRLINGE?
Hvis du forgæves har annonceret efter lærlinge i mindst 90 dage på www.praktikpladsen.dk
, kan du søge om nedsættelse for ubesat praktikplads og derved blive fritaget for at betale ekstra til praktikplads-AUB.
En fritagelse kræver, at stillingen har været synlig på www.praktikpladsen.dk
Fritagelsen søges på www.virk.dk

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11