23948sdkhjf

Ny HR-chef i Lemvigh-Müller

Stål- og teknikkoncernen har hentet ny HR-chef hos Babcock & Vilcox Vølund.

Marian Rasmussen, 52 år, er fra 1. januar 2018 ny HR-chef hos stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller og indtræder samtidig i virksomhedens chefgruppe. Hun er uddannet økonom og har erfaring fra flere større, internationale virksomheder som for eksempel Lego, Lantmännen Unibake og Vestas. Senest har hun haft ansvaret for HR i det danske selskab af den amerikanske koncern Babcock & Vilcox Vølund.

Ud over ansvaret for HR-funktionen skal hun hos Lemvigh-Müller stå for den overordnede organisations- og medarbejderudvikling sammen med resten af HR-teamet:

- Jeg er meget optaget af, at HR understøtter forretningen og i et samspil med linje- og topledelsen er med til at skabe resultater. Det kræver selvfølgelig et indgående kendskab til virksomhedens strategiske fokusområder og mål, så jeg og HR-teamet vil bruge en stor del af vores tid i forretningen, siger hun.

Marian Rasmussen bor i Vejle sammen med sin mand og har to udeboende børn.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095