23948sdkhjf

Minigravere forklædt som voksne

Komatsu-minigravere opfører sig som store gravemaskiner
Den nye 5,2 tons minigraver PC55MR-5 og dens tre mindre brødre ligner store gravemaskiner på mange punkter, for når man er lille, vil man så gerne være stor. Komatsus serie af minigravere fra 3,3 til 5,2 tons gør noget ved sagen. De har forklædt sig som voksne. Alle fire minigravere er lanceret i en ny -5 modelserie med manerer ”som de store”.

- Alle fire modeller, PC30MR-5, PC35MR-5, PC45MR-5 og PC55MR-5, er med udstyr, som normalt kendes fra store gravemaskiner. Foruden at alle fire maskiner har fået både større kabine og større dør. Fremover har en Komatsu-minigraver også både autogas og autostop som standard, fortæller produktchef Kasper Vissing hos Scantruck, som er dansk importør og forhandler af Komatsu.
Han kan glæde sig over, at de første eksemplarer af PC55MR-5 allerede er leveret til kunder i Danmark.

- I det hele taget signalerer de fire maskiner, at de gerne vil være større. De er f.eks. ligesom ”rigtige” gravemaskiner, udstyret med ny monitor, som bl.a. rummer fejlkoder, samt valg af seks arbejds-modes. Det vil sige, at der er seks forskellige programmer at vælge imellem for maskinføreren. Det skal man normalt sidde i større maskiner for at finde, siger Kasper Vissing.

- En anden vigtig forbedring er optimering af hydraulikken, som jo er hjertet i enhver gravemaskine. Her drager Komatsu fordel af de gode erfaringer fra de store gravemaskiner, og det kommer nu minigraverne til gode, forklarer produktchefen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157