23948sdkhjf

Vinduesproducent rejser på charmeturné i 18 danske byer

Vil besøge flere hundrede håndværkere

KPK Døre og Vinduer vil ud i Danmark og besøge flere hundrede håndværkere landet over.

Fra nu og frem til 18. april holder vinduesproducenten fra Nykøbing Mors seminar for professionelle i 18 forskellige byer.

- På seminarerne vil vi dele ud af egen erfaring, give nyttige tricks til salg og rådgivning og sætte fokus på nogle af vores produktnyheder inden for blandt andet træ/alu, mens vi samtidig fremviser vores nye online prisberegner. Derudover vil vi kigge nærmere på de digitale muligheder og udfordringer, som vi kommer til at stå overfor i fremtiden, fortæller KPK’s salgschef, Peter Bechmann.

- Dagen er således en rigtig god anledning til at møde sine konkollegaer i øjenhøjde, hvilket vi også har erfaret fra tidligere år, hvor vi har afholdt lignende seminarer. Det har hver gang vist sig at være en kæmpe succes, hvor både lærlinge, svende og mestre er mødt nysgerrige og engagerede op til dagens program.

Inspiration, digitalt

Allerede nu har rigtig mange håndværkere tilmeldt sig seminarerne, som flere af stederne bliver holdt på byens tekniske skole, og Peter Bechmann forventer, at deltagertallet kommer til at nærme sig 700-800 håndværkere fra over hundrede forskellige virksomheder. 

Foruden videndeling fra KPK selv vil foredragsholder Niels Sønderby også bidrage med et kreativt indspark, hvor daglige vaner bliver glemt og nye idéer kommer i fokus. Han har mere end 20 års erfaring fra kommunikation i reklamebranchen og kan således inspirere til, hvordan man på alle tænkelige måder kan øge sit salg til fremtidens forbrugere - også digitalt.  

- Digitalisering får i stigende grad betydning for håndværkerne og ikke mindst håndværkernes kunder. I den forbindelse vil Niels Sønderby på en frisk og humoristisk måde stille skarpt på fremtidens forbrugere og give inspiration til, hvordan man i højere grad kan nå ud til dem, forklarer Peter Bechmann.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079