23948sdkhjf

Firmabil-app får en overhaling

Firmabilsbrugere skal have en bedre digital oplevelse med Arvals ny app

Franske Arval lancerer en ny version af My Arval Mobile-app’en til firmabilsbrugere. App’en er en helt ny digital oplevelse, som med et moderne design, brugervenligt interface og nye funktioner, der har fokus på brugernes behov, giver adgang til Arvals mange forskellige services. Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Blandt de nye funktioner i appen er:

  • My Vehicle: Praktisk information om brugerens leasingkøretøj, herunder model, registreringsnummer, brændstofforbrug, kontraktens udløbsdato, returprocedurer osv. Funktionen indeholder også oplysninger om eventuelle bestilte og tidligere køretøjer.

  • My Services: Oversigt over alle services, der er inkluderet i kontrakten.

  • My Vehicle Documents: Her ligger al dokumentation på køretøjet, og det er muligt at tilføje nye dokumenter, fx kørekort, brændstofkort eller nummerplade.

  • Around Me: Et kort og vejviser, der peger brugeren i retningen af nærmeste værksted eller leverandør, når der er brug for alt fra reparationer til dækskift.

Arval blev stiftet i Frankrig i 1989 og er ejet af den verdensomspændende bank- og finanskoncern BNP Paribas. Arval er specialiseret i full-service leasing, der tilbyder skræddersyede løsninger inden for personbiler og kommercielle køretøjer til mellemstore og store virksomheder. Det hjælper kunderne til at optimere deres ansattes mobilitet og outsource den risiko, der er forbundet med flådehåndtering. Arval opererer i 29 lande og har 6400 ansatte. Arvals totale leasede flåde er på over en million biler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11