Latterligt lille beløb for at slippe for lærlinge
DEBAT: De store virksomheder kan forsat læne sig tilbage i hængekøjen og lade andre om at klare arbejdet
Eksempelvis skal kun 2 procent af de ansatte være lærlinge for virksomheder indenfor fremstillingsindustrien. Det er næppe den store gevinst for arbejdsmarkedet. Men værre er det, at der stort set ikke er nogen konsekvenser ved helt at springe over.
Det viser sig nemlig, at beløbet man kan vælge at betale, hvis man ikke orker at ansatte nogle lærlinge, er latterligt lille. Eksempelvis kan en virksomhed med 39 ansatte slippe med at betale 13.574 kroner om året. Og en virksomhed med fem ansatte kan slippe med 3.692. Det er med andre ord et greb i lommen, og så har man helt legitimt betalt sig fra at være med til at uddanne næste generation.
Vi mangler arbejdskraft. Faktisk i et omfang så mange virksomheder må sige nej til ordrer. Der er langt flere faglærte på vej på pension end unge på vej ind på uddannelserne. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, at vi kommer til at mangle 70.000 faglærte i 2025. Indenfor jern- og metal taler vi alene om 30.000. Og hvad gør man så? Man vedtager en model, der næppe flytter noget som helst.
Vi skal have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Søgningen til erhvervsuddannelserne ligger på 18 procent - i 2001 var det 31 procent. Det bliver en lang sej kamp at vende den udvikling. Derfor er det vigtigt, at vi kan levere det nødvendige antal praktikpladser til dem, der faktisk vælger en erhvervsuddannelse.
Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder er på vej mod et gennemsnit på 10 procent lærlinge i 2020. Derimod ved vi udmærket hvem, der kører på frihjul. Det er i høj grad de helt store virksomheder. Derfor har vi længe ventet i spænding på de nye AUB-regler. Men det kunne vi godt have sparet os. De store virksomheder kan forsat læne sig tilbage i hængekøjen og lade andre om at klare arbejdet. Det er simpelthen en ommer til LO, DA og regeringen.
