23948sdkhjf

Langvarig arbejdsskadesag får endelig sin afslutning

Vinduesfabrik og medarbejder har ventet i 2 år på en dato.

For to år siden skete der en af de meget sjældne arbejdsulykker på fabrikken IdealCombi, da en ellers erfaren medarbejder fik to fingre skadet i en rundsav.

Sagen blev overgivet til Arbejdstilsynet, men der skulle gå 2 år inden den fik en dato på i en retssag, som skulle klarlægge en eventuel bøde til firmaet.

Den retssag er nu gennemført, men dommeren afsiger første dommen i næste uge, men det blev tilkendegivet, at firmaet er skyldigt, men da der er gået så lang tid, kan det tænkes, at bødekravet ikke bliver fulgt af dommeren.

Anklagemyndigheden har sat et bødekrav på 80.000 kroner på bøden og beløbet udregnes takstmæssigt ud fra et firmas størrelse.

Men da der er gået meget lang tid med sagsbehandlingen, er der retspraksis for, at bøden bliver mindre.

Firmaet med hovedsæde i Hurup har de sidste 10 år kun haft ganske få tilfælde af arbejdsulykker.

Hos anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi vil man ikke gå detaljer om den lange sagsbehandlingstid, men forklarer, at den har været nogle måneder undervejs hos Arbejdstilsynet og har derefter ligget hos Anklagemyndigheden og afventet den endelige klargøring til retssystemet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203