23948sdkhjf

Nyt netværk for ”solo-selvstændige”

Inspiration: Enkelt- og tomandsvirksomheder får nu nogen at vende ideerne med
Et nyt netværk for enkelt- eller tomandsvirksomheder ser nu dagens lys i Sorø Kommune.

Netværket skal være med til at skabe og fastholde inspirationen hos iværksættere og selvstændige i helt små virksomheder, hvor de kun er sig selv eller er to partnere om at drive forretningen.

Ideen til det nye netværk kommer fra to selvstændige, Tine Demandt og Bolette Obbekær.

- Der er mange fordele ved at arbejde for sig selv, men der kan også være udfordringer. Måske bliver frokosten lidt for stille, måske mangler man nogen at vende en vanskelig sag med eller nogen, man kan fejre sine sejre med, forklarer Bolette Obbekær.

Hun peger også på, at der kan være brug for at få inspiration og se andre synsvinkler på tingene – eller noget helt enkelt som et godt tip til at formulere en rykkerskrivelse.

- Vores egne erfaringer gav os ideen til netværket, og Sorø Erhverv var hurtige til at gribe bolden, siger Bolette Obbekær.

Det nye netværk bliver hjulpet af Sorø Erhverv, som i forvejen faciliterer en række erhvervsnetværk.

- Næsten halvdelen af virksomhederne i Sorø Kommune er virksomheder med 1-2 ansatte, og vi får jævnligt forespørgsler på tilbud til denne gruppe. Så et netværk for solo-selvstændige ligger fint i tråd med vores strategi om at udvikle ydelser, der matcher virksomhedernes behov. Derfor var vi hurtige til at sige ja, da Bolette og Tine kom med idéen om et netværk, fortæller Erhvervschef Laila B. Carlsen fra Sorø Erhverv.

Solo-selvstændige fra alle brancher i området er velkomne til at være med allerede når det indledende møde afholdes den 22. februar. Man skal blot henvende sig til Sorø Erhverv seneste den 19. februar.

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094