Byggebranchen mangler viden om genanvendte materialer
Jeg læste med stor interesse Tine Langes kronik "Cirkulær økonomi er ikke et valg" i Licitationen den 29/1. På europæisk niveau har vedtagelsen af “The circular economy package" givet et vigtigt momentum i forhold til overgangen til en mere cirkulær økonomi i EU. Spørgsmålet er, om vi har udviklet den nødvendige viden på området?
Byggesektoren alene står for 40-50 procent af verdens ressourceforbrug. Et forbrug af denne størrelse giver potentiale for massive besparelser i branchen, hvis vi lykkes med at erstatte traditionelle naturressourcer med sekundære ressourcer. Det kan give enorme positive virkninger for miljøet - globalt såvel som lokalt. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at hvis ikke byggebranchen transformeres til cirkulær økonomi, når vi som samfund ikke i mål.
Mere end erstatningsprodukter
Ofte omtales transformationen fra lineær til cirkulær økonomi som noget, der kan opnås ved "at gentænke måden vi gør tingene på". Vi kan uden tvivl komme langt med at gentænke, men vi kan ikke gå hele vejen direkte til den cirkulære økonomi med udgangspunkt i den viden, vi har i dag. Det er vigtigt, at vi erkender det - og ikke mindst handler på det.
I en cirkulær økonomi bliver genanvendeligt affald ført tilbage til økonomien som sekundære råmaterialer. Det er også tanken bag udviklingen af cirkulære materialer i byggesektoren. På DTU Byg har en af vores nyuddannede ph.d.-kandidater, Annemette Kappel, for eksempel forsket i, hvordan slamaske kan bruges som sekundær ressource i nye byggematerialer. I dag bliver slamaske som oftest deponeret. Ph.d.-afhandlingen rejser derfor spørgsmålet, om slamaske kan ændre status fra affald til ressource ved at blive anvendt i produktionen af cementbaserede materialer. Afhandlingen medtager også det æstetiske aspekt, da brug af sekundære ressourcer giver mulighed for at give byggematerialerne et andet udtryk end konventionelle materialer.
Det er bestemt ikke altid muligt at erstatte eksisterende produkter og processer én til én og ellers fortsætte business as usual. I mange tilfælde mangler vi grundlæggende viden om, hvordan genbrugte materialer opfører sig; for eksempel hvordan sekundære råmaterialers karakteristika vil påvirke egenskaberne i det materiale, de bliver genbrugt i. Dermed mangler vi også viden om, hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i at anvende de sekundære ressourcer.
Ny teknologi er nødvendig
Regeringen nedsatte i 2016 et advisory board for netop cirkulær økonomi, som i juni 2017 kom med en række anbefalinger.
Særligt anbefaling nummer syv er vigtig at fastholde i debatten. Anbefalingen går på at "fremme forskning, udvikling, test, demonstration og markedsmodning af cirkulære løsninger og teknologier". Mon det ikke er her, vi i Danmark for alvor kan distancere os og skabe os en enestående position? Højteknologiske løsninger er i høj grad nødvendige for, at vi kommer i mål med en egentlig cirkulær økonomi.
Til sidst i sin kronik skriver Tine Lange, at "den cirkulære økonomi er fuld af forretningsmuligheder for virksomheder, der formår at se og gribe dem". Det er jeg meget enig i. Vi skal gribe og implementere de muligheder, der ligger lige for - uden at tøve eller ryste på hånden.
Det er imidlertid ikke alle de nye behov, der kan imødekommes med kendt teknologi. Vi skal derfor anerkende, at tid, forskning, udvikling og investeringer er afgørende for at opbygge den nødvendige viden, hvis vi ikke skal gå på kompromis med kvalitet eller levestandard i det samfund, som bygger på cirkulær økonomi.
Nye koncepter, teknologier og materialer skal testes, mens endnu flere nye lægges i støbeskeen. Hele tiden. Og på alle niveauer. Både de tiltag, som kan føres direkte fra ide til forretning, og de tiltag, som skal understøttes af forskning og udvikling.
