23948sdkhjf

NCC Danmark åbner fabrik i Letland

Den nye fabrik skal producere op mod 4.000 teknikskakte hvert år

NCC Danmark indvier i morgen en ny fabrik i byen Jelgava i Letland

Fabrikken skal producere 4.000 såkaldte teknikskakt-enheder om året. Skakterne gør byggeri mere rationelt i fremtiden, da man får alle installationer samlet i en skakt.

Derved kan man ifølge en pressemeddelelse fra NCC udføre byggeri i en højere kvalitet, og bygherren får en kortere byggeperiode.

Fabrikken er i allerede i drift, men nu indvies den officielt. Åbningen er et led i NCC´s strategi om bæredygtighed, digitalisering og optimering af byggeprocesser i tråd med koncernens must-win-battles, forklarer direktør Palle Bjerre Rasmussen fra NCC Danmark.

- Byggebranchen bliver jo ofte beskyldt for, at vi ikke er innovative nok, men disse teknikskakte giver på alle måder god mening. De sparer tid for kunden og dermed penge. De gør byggeprocessen langt mere smidig, da vi har samlet alle installationer i teknikskakten. Såsom kloak, el-føringsveje, energi/varme, aircondition og varmeforsyning. Vores byggerier varmes nu løbende op under byggeriets opførelse af de tidligt monterede teknikskakte, og så skal man ikke leje bekosteligt udstyr for at tørre bygningen ud, siger Palle Bjerre Rasmussen i en pressemeddelelse. 

Fabrikken

Fabrikken er på 1.750 kvm og beskæftiger i øjeblikket tre funktionærer samt 15 håndværkere.
Meningen er, at der på sigt skal være 50 håndværkere i to-holds-skift.
Den optimale produktion vil være på 4000 teknikskakt-enheder om året.
Der er endvidere tilknyttet en sælger og fire designere på det danske kontor i Søborg.
Indtil videre er der solgt teknikskakte i Danmark, Sverige og Rusland.

Bedre totaløkonomi
Niels Paludan, Senior forretningschef, har det overordnede ansvar for fabrikken i Letland og teknikskaktene.

- NCC bruger præfabrikerede løsninger, hvor det giver mening. Vi kan gå hurtigere frem i byggeriet, på en måde hvor vi får færre arbejdsulykker og med en mere simpel logistik på byggepladsen. Samlet giver det desuden en bedre totaløkonomi, udtaler Niels Paludan.

NCC bruger selv skakterne ved sit domicili Solna, lidt uden for den svenske hovedstad, Stockholm.
brahe

Læs mere om: NCC
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111