23948sdkhjf

Færøerne får nyt kulturhus i hjertet af Klaksvík

Et nedlagt posthus bliver omdannet til et topmoderne og folkeligt kulturhus, som skal danne rammen om et levende og mangfoldigt kultur- og foreningsliv for alle

Klaksvik-projektet

Klaksvík er med sine 5.000 indbyggere den næststørste by på Færøerne og en vigtig fiskerihavn.

Kulturhuset kan understøtte, at Klaksvík fremstår som moderne by med et rigt kultur- og foreningsliv, som gør den attraktivt for både fastboende unge færinger, tilflyttere og turister.

Projektet er tegnet af Henning Larsen North Atlantic.

Det koster i alt 45 mio. kroner at etablere Kulturhuset. 20 mio. kroner udgør egenfinansiering og 15 mio. kroner anden finansiering. Lokale og Anlægsfonden støtter projektet med ni mio. kroner.
Foto: Wikimedia

- Kulturhuset er et eksempel på, at en velkendt bygning, der har udtjent sit formål, kan genbruges og omdannes til et nytænkende bud på et moderne kulturhus, og det gamle posthus har både en attraktiv placering og arkitektonisk værdi.

Det siger Lokale og Anlægsfondens arkitekt Anna Hassel i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af det kommende kulturhus ’Grunnurin Mentanarhús’ i den færøske by Klaksvik.

Huset bliver base for byens teater-, musik- og kunstforeninger, men slår også dørene op for store begivenheder som for eksempel Færøernes største musikfestival med 10.000 besøgende.

Professionelle og amatører
Afstanden mellem professionelle og amatører er lille på Færøerne, og det skal kulturhuset understøtte, så de kan udvikle, inspirere og lære af hinanden.

Kulturhuset i Klaksvik bliver det første af sin slags og skal både være byens nye kulturelle mødested og inspiration for resten af Færøerne.

Med en scene, der ligger side om side med værkstedet, har huset en uformel, rumlig struktur, som som lægger op til mødet mellem amatører og professionelle. Udover månedlige offentlige byrådsmøder i husets byrådssal er det også tiltænkt konferencer, forelæsninger, undervisning og talks, som sammen med cafeen i stueplanen bliver en central del af huset, hvor man samtidig kan opleve udstillinger med både lokale og inviterede kunstnere.

Det nye kulturhus er et vigtigt led i en større udviklingsplan for Klaksvík, som er stærkt udviklingsorienteret.

I 2012 udskrev de en åben byplanlægningskonkurrence for at skabe en bæredygtig udvikling af byen med et 20-årigt perspektiv.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094