23948sdkhjf

Det sydsjællandske trætårn bliver måneder forsinket

Hellere sent end aldrig: Erfaren konstruktør skal nu realisere et fatamorgana ved Gisselfeld Kloster.

Det storstilede trætårn "Camp Adventure" skal rejses, så det knejser over Gisselfeld Klosters skove på Sydsjælland.

Nu er der fundet en entreprenør, som skal stå for byggeriet, og opgaven er ikke simpel.

Konstruktionen skal realiseres af konstruktionsekspert Levi Jensen fra Herfølge, som også har skabt konstruktionen, der kan forvandle fodboldarenaen Parken i København til et indendørs sted.

Andre projekter, Levi Jensen har arbejdet med, er idrætscentret Prismen i København og Aker Brygge i Oslo.

- Det har taget længere tid end forventet at finde den rigtige, fortæller Kasper Larsen, som er forretningsudvikler i projektet. Entreprisen har ikke været i offentligt udbud.

Projektledelsen har ført en dialog med forskellige byggefirmaer, som har vist interesse, og det har været vigtigt for at finde den rigtige til en anderledes og kompleks opgave.

- Der er selvfølgelig økonomien, som skal være på plads, og så er det en kompleks bygning, som det tager tid at spore sig ind på. Det er grundlæggende ikke lavet før. Geometrien er udfordrende. Så man kan ikke bare slå op, hvad det koster, som man kan, når man bygger en børnehave, siger Kasper Larsen.

Camp Adventure skal blive et 45 meter højt naturoplevelsestårn med en snegleformet rampe på 600 meter.

Det er tegnet af tegnestuen Effekt, og bag projektet står en lang række partnere som Faxe Kommune, Gisselfeld Kloster og turistorganisationen Sydkyst Danmark.

Oprindelig skulle tårnet have været åbnet i sommeren 2018. Fordi det tog længere tid end beregnet at finde den rigtige entreprenør, er åbningen nu skudt ud til oktober eller november.

Projektet er finansieret med 43 procent lån fra Vækstfonden, 23 procent lån fra Nordea og med 34 procent fra organisationen Camp Adventures ejere.

Organisationen vil ikke oplyse, hvad det koster at opføre tårnet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109