23948sdkhjf

Indtjeningen runder 100 mio. kroner hos østjysk entreprenør

Virksomheden har opgaver for 3 mia. i ordrebogen.

Casa A/S kom ud af regnskabsåret 2017 med et rekordstort overskud på 103 mio. kroner.

Fremgangen skyldes, at den østjyske entreprenørvirksomhed er styret uden om tabsgivende sager, ligesom man har korrigeret priserne for de stigninger på råvarer og materialer, som ramte bundlinjen forrige år.

- Vi har en ambition om at ligge med en overskudsgrad på 6-8 procent, men som udgangspunkt bliver vi aldrig tilfredse. Hvis vi gør det, er vi ikke de rette til at sidde for bordenden, siger adm. direktør og grundlægger Michael Mortensen til Building Supply om 2017-regnskabet, hvor Casa leverer en overskudsgrad på 6,2 procent.

Casas mål er at nå 3 mia. kroner på toplinjen inden 2020, og Horsens-virksomheden har lagt mindst en fjerdedel til omsætningen de seneste år. Stigningen på 14 procent fra 2016 til 2017 er beskeden i sammenligning, men det får ikke Michael Mortensen til at ryste på hånden.

Setuppet er klar
- De sagstyper, vi har nu, handler meget om projektering, så der går et års tid, før vi får den store omsætning ind. Desuden er byggesagsbehandlingen presset på tid, og det betyder, at perioden fra vi vinder en sag, og til vi reelt går i jorden, er blevet lidt længere, siger han og bekræfter, at målet for 2020 er det samme som tidligere udmeldt.

Ambitionen om at tjene 6-8 procent af en omsætning på 3 mia. kroner betyder, at Casa i løbet af få år skal fordoble bundlinjen til et niveau omkring 200 mio. kr. Og det kommer til at ske uden at ekspandere voldsomt i en organisation, som på forhånd er gearet til væksten.- 3 milliarder kroner er et passende mål i forhold til, hvad vi mener at kunne tage af andele i det marked, der er relevant for os.

- Der skal måske ansættes et par stykker hist og her, men ellers er vi ved at have vores setup klar i form af interne kurser, HR-afdeling og så videre, fastslår Michael Mortensen.

Læs meget mere om Casas nye regnskab og fremtidsplaner under CataCaps ejerskab i Licitationen - Byggeriets Dagblad mandag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109