23948sdkhjf

Klassisk håndværk holder liv i historien

På BYGGERI'18 vil Bøjsø døre & vinduer blandt andet vise sit nicheprodukt; koblede vinduer. Vinduestypen produceres ud fra klassiske håndværksteknikker og er således tro mod det oprindelige design, men lever samtidig op til nutidens skærpede bygge- og energikrav.

Gennem flere årtier har Bøjsø specialiseret sig i at fremstille koblede døre og vinduer. I dag leverer vinduesfabrikken, der har produktion i Vorbasse, et kvalitetsvindue med tynde, ægte sprosser, som særligt egner sig til ældre og bevaringsværdige bygninger.

- På vores stand til byggerimessen giver vi et dybdegående indblik i, hvad et koblet vindue er. Her vil vi blandt andet fortælle om, hvordan vi ud fra hundrede år gamle håndværksteknikker fremstiller et vindue, der både bevarer det oprindelige vindues æstetik og samtidig lever op til nutidens skærpede krav til energi, lyd og komfort, fortæller direktør Lasse Sørensen.

Respekt for historien
Bøjsøs koblede vinduer består af to sammenkoblede rammer, hvor den udvendige ramme udføres med enkeltlagsglas med kitfals og smalle sprosser, og den indvendige ramme laves med termo- eller enkeltlagsglas.

- I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet var konstruktionen særlig udbredt, og derfor ser man også i dag, at mange ældre boligforeninger og villaer har koblede vinduer. Ved at anvende vinduestypen til renoveringer formår man således at gøre det med respekt for historien og bevare bygningens arkitektoniske og charmerende stil, fortæller Lasse og fortsætter:
- Samtidig får man et produkt med en usædvanlig god holdbarstid på mere end 100 år. Vores produkt skiller sig nemlig ud ved, at alt udvendigt træ er udført i sibirisk lærketræ, som er skåret af 200-300 år gamle stammer. Det giver fordelene, at de er stort set knastfrie og ikke kan suge fugt og vand.

På messen viser Bøjsø også vise sine standard termovinduer, et forsatsvindue og udvendige dørsystemer, som går i tråd med vinduesstilen. Der er desuden mulighed for at se, hvordan man laver håndindlagt kitfals ved udvendigt glas på gammeldags vis – en elegant disciplin, som kun meget få vinduesproducenter udøver i Danmark.

Artiklen er en del af temaet BYGGERI'18.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188