23948sdkhjf

Byggefirma hyrer 50 mand efter omskoling

Problemer med at skaffe ufaglært arbejdskraft blev løst med skræddersyet uddannelse
I maj 2015 havde virksomheden BM Byggeindustri i Hobro svært ved at skaffe ufaglært arbejdskraft. Siden har de hyret 50 medarbejdere, som alle har været igennem et otte ugers forløb med en skræddersyet uddannelse og virksomhedspraktik.
Løsningen på arbejdskraftmanglen er blevet til på initiativ fra BM Byggeindustri i et samarbejde med Tech College i Aalborg og jobcentrene i kommunerne Mariagerfjord, Vesthimmerland og Rebild.

- Vi har kørt forløbet otte gange nu, og der har været 12-14 mand pr. forløb. Efter syv hold ansatte vi 75 procent af dem, der gik igennem forløbet. Det er typisk folk, som gerne vil skifte til en anden branche end den, de er uddannet til. De kommer fra alle brancher, i alle aldersgrupper og begge køn. Fra en bager, der ikke længere havde lyst til at stå op midt om natten, til sosu-assistenter, der gerne vil skifte fag, siger Tom Theilgård Mikkelsen, medindehaver af BM Byggeindustri.

Flere kvinder i produktionen
BM Byggeindustri producerer og monterer komplette, præfabrikerede byggemoduler. Modulerne transporteres til byggepladsen, hvor de monteres med mobilkran og færdigapteres.
komplette, præfabrikerede byggemoduler til lejligheder eller badeværelser.

- Vi kunne ikke bare vente på, at mangel på arbejdskraft løste sig selv. Vi måtte gøre noget for at sikre medarbejderne og produktiviteten. Derfor henvendte vi os til kommunerne, og sammen med Tech College har vi skræddersyet to otte uges forløb - byggerioperatør 1 og byggerioperatør 2, som er målrettet til arbejdet i vores to haller. Et eksempel på sådan et forløb er, at eleverne starter med fire dage på skolen, så er de i praktik hos os tre dage, på skole 11 dage, i praktik ti dage, på skole 11 dage, og så i praktik igen resten af tiden, fortæller Tom Theilgård Mikkelsen.

Forud for hvert omskolingsforløb har kommunerne kaldt folk ind til informationsmøde, og det har hver gang udløst omkring 50 ansøgninger, hvoraf virksomheden har valgt 12-14 ud.

- Kvinder er også blevet ansat, og er blevet vel modtaget i en branche, der ellers er domineret af mænd. Det har positiv effekt i et team, siger Tom Theilgård Mikkelsen.

Et mønstereksempel
Dansk Byggeri har stort fokus på arbejdskraftmanglen i byggeriet, da det bremser virksomhedernes vækst. På landsplan vil der i 2025 mangle godt 60.000 faglærte, hvis det mønster, vi har set på arbejdsmarkedet de seneste 20 år, fortsætter.

- En analyse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at der er store regionale forskellige. I Nordjylland oplever hver fjerde virksomhed arbejdskraftmangel. BM Byggeindustris samarbejde med kommuner og uddannelsesinstitution er et mønstereksempel, som andre virksomheder i byggeindustrien kan lære af og tage til sig, siger Thomas Uhd, branchechef i branchefællesskabet Dansk Byggeindustri i Dansk Byggeri.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093