23948sdkhjf

Boligforeninger klipper driftsbudgetterne til

Robotplæneklippere giver markante driftsbesparelser hos boligforeninger
Hvordan sparer man 20 procent på sin drift? Det spørgsmål stiller mange boligforeninger sig efter at BL- Danmarks Almene Boliger har vedtaget, at almene boligorganisationer skal spare 1,5 mia. kr. på driften. To boligforeninger er gået i løsnings-mode og har fundet en nem løsning, der kan ses på bundlinjen. Og det er langt hen ad vejen moderne robot-teknologi, som er med til at redde situationen.

- Vi er blevet pålagt at spare 20 pct. på vores drift. Derfor har vi kigget dybt i vores driftsomkostninger. Og heldigvis har vi fundet ud af, at vi uden de store anstrengelser kan spare mange penge ved at lade
robotplæneklippere klare vores mange græsplæner. Robotplæneklippere er nemlig markant billigere at have kørende end udgifterne til mandetimer, service og benzin, fortæller Claus Krogh Lyngberg Andersen.

Samarbejdsaftale med Husqvarna
Claus Krogh Lyngberg Andersen er leder af den grønne afdeling for Boligselskabet Sct. Jørgen i Midtjylland med omkring 5.500 lejemål.
Boligselskabet Sct. Jørgen har indgået en samarbejdsaftale med Husqvarna, der har udviklet robotplæneklippere i mere end 20 år. Husqvarna leverer deres populære robotplæneklipper Automower, som de certificerede forhandlere hjælper med at installere for at sikre en god start. Og starten har været god for de lejemål, der indtil videre har installeret en Automower til at passe på græsplænerne:

- Robotplæneklipperen generer ikke beboerne med støj. Derimod giver de et imponerende flot klipperesultat uden at efterlade græsklip på stier og veje. Og allerede nu kan vi se det positive resultat på bundlinjen, fortæller Claus Krogh Lyngberg Andersen.

Måske huslejenedsættelse
Også Nordjyllands største almene boligorganisation, Himmerland Boligforening, har set gevinsten i robotplæneklippere. Ligesom Boligselskabet Sct. Jørgen har de indgået en samarbejdsaftale med Husqvarna
og er nu i gang med at konvertere til Automower ved foreningens godt 7.000 lejemål.

- Det føles godt at udskifte de forurenende traktorer med Husqvarnas el-drevne robotplæneklippere. Og ikke nok med, at vi skåner miljøet, vi skåner også vores medarbejdere. Selvom vi i dag arbejder med topklasse traktorer, kan vi ikke undgå, at vores medarbejdere udsættes for stød og vibrationer i det ensidige græsklipningsarbejde. Et arbejde, der flere steder kræver to dages fuldtidsarbejde. Men med Automower kan vi nøjes med at tjekke en app for at se, om alt går, som det skal. Og vi behøver ikke en gang være i nærheden af plænen, forklarer Jørn Juul, der er driftschef for Himmerland Boligforening.

Han fortæller, at de frigivne mandetimer ikke vil betyde afskedigelser. Derimod får de ansatte mulighed for at bruge nogle af deres andre faglige kompetencer til at vedligeholde de grønne områder
På sigt forventer Jørn Juul, at samarbejdsaftalen med Husqvarna også kommer lejerne til gode:

- Når vi har fået alt installeret, forventer vi, at overgangen til robotplæneklippere vil gøre vores totaløkonomi bedre. Og det skal vores lejere da også have glæde af. Så hvis alt går som forventet, vil vi på sigt kunne tilbyde vores lejere en nulstigning i husleje – eller måske sågar en nedsættelse af huslejen.

Win-win situation
Husqvarna ser den nye samarbejdsaftale som en win-win for alle parter:
- Husqvarna er mere end en producent, der leverer robotplæneklippere til en boligorganisation. Vi støtter boligorganisationerne i implementeringen af vores robotplæneklippere – en implementering, der tager tid. Og vi sørger for at involvere vores dygtige forhandlere undervejs, så vi sammen kan sikre, at overgangen til robotplæneklippere bliver en succes for både Boligselskabet Sct. Jørgen og Himmerland Boligforening,
fortæller Jakob Hansen, administrerende direktør for Husqvarna Danmark.

Han fremhæver, at Husqvarna dermed lever op til de forventninger, som de to boligforeninger stiller, nemlig besparelser på driften, bedre udnyttelse af mandetimer, bedre arbejdsmiljø og markant reducerede støjgener for lejerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078