23948sdkhjf

48 iværksætter-selskaber har over en million i overskud

Sidste år havde to ud af tre iværksætterselskaber underskud eller et nul på bundlinjen. Men nogle få buldrede frem.
Otte af iværksætterselskaber leverede dog mindst en million i overskud, mens 29 fik millionunderskud.

I 2014 blev det muligt at oprette et iværksætterselskab, siden er over 40.000 IVS’er registreret hos Erhvervsstyrelsen.

Men hvordan er det økonomisk gået for selskaberne, der kan startes for helt ned til én krone? Det har FSR – danske revisorer set nærmere på med udgangspunkt i Experians data fra de seneste iværksætterregnskaber.

Status er, at ni ud af 10 iværksætterselskaber har et resultat mellem -100.000 og 100.000 kroner. Samlet har 37,7 procent overskud, mens 42,4 procent har underskud og 19,9 pct. lander på et rundt nul.

Til sammenligning har de danske selskaber samlet set en overskudsandel på ca. 67 pct.

- Det er i sig selv ikke overraskende, at færre iværksætterselskaber har overskud i forhold til anpartsselskaber og aktieselskaber. Iværksætterselskaberne er meget små, har meget lidt økonomisk polster og har kun kort tid på bagen. Sådanne selskaber er alt andet lige mere risikofyldte, men det er glædeligt, at nogle få iværksætterselskaber runder en million i overskud, siger Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør hos FSR – danske revisorer.

Tallene viser, at langt fra alle iværksætterselskaberne har været noget væksteventyr, som politikerne måske havde forventet tilbage i 2014.

-m Efter vores opfattelse skyldes det blandt andet, at mange af iværksætterne starter med én krone. Det er bare ikke ret ambitiøst, og mange af ejerne af selskaberne har måske ikke gjort sig de store overvejelse om at drive virksomhed. Man kommer bare ikke langt hverken mentalt eller økonomisk for en krone, vurderer Tom Vile Jensen.

Der er lige nu registeret over 40.000 iværksætterselskaber, men en del har foreløbigt ikke indleveret et årsregnskab.

- Den udvikling bekræfter, at der ikke er så stor aktivitet og dermed vækst hos iværksætterselskaberne. Samtidig er IVS’erne stærkt overrepræsenteret, når det kommer til konkurser og særligt tvangsopløsninger, som følge af manglende årsregnskaber. Det fortæller, at der kan være en del, som opretter et selskab, men aldrig rigtig får det i brug. Og sådan som det er nu, må staten rydde op gennem tvangsopløsninger, når eksempelvis regnskaberne udebliver, siger Tom Vile Jensen.

48 IVS'ere med millionoverskud
Det er dog nogle iværksætterselskaber, som har præsteret store overskud. 48 iværksætterselskaber har et overskud på mere end 1.000.000 kroner efter skat.

Men omvendt har 29 har millionunderskud.

- Reelt set kan de 48 millionærselskaber være lavt sat, da et iværksætterselskab kan omdannes til et ApS, når det har opsparet en selskabskapital på 50.000 kroner. Her må vi forvente, at de iværksætterselskaber, som har fået godt gang i driften, har større sandsynlighed for at skifte selskabsform. Når du på den måde går fra at være iværksætter til mere etableret, kan der også være et ønske om at slippe af med iværksætterprædikatet i selskabsnavnet, mener Tom Vile Jensen.

Hjælp dine kolleger

Del artiklen på LinkedIn, Facebook, Twitter - klik på logoerne herunder.
Den 30. juni sidste år var der 11 iværksætterselskaber, som var omdannet til aktieselskaber, mens 1.183 selskaber havde skiftet fra IVS til ApS. 33 af disse selskaber var enten inaktive eller gået konkurs.

De øvrige var stadig aktive ApS’er.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078