NCC vil producere kvalitetsasfalt af restbeton

| Af Redaktionen | Tip redaktionen om en historie

Overskydende beton fra NCC’s byggepladser skal anvendes i produktionen af asfalt

Hos NCC står bæredygtighed og cirkulær økonomi øverst på dagsordenen. Derfor optimerer NCC nu processerne for håndtering af overskydende beton fra virksomhedens byggepladser med det formål at nedbringe omkostningerne og udnytte potentialerne i affaldet. Fremadrettet vil NCC derfor anvende restbeton fra deres bygge- og anlægsprojekter i egen produktion af asfalt.

- En stor del af vores affald fra byggepladser består af restbeton, som er ressourcekrævende og dyrt at komme af med. Det var derfor oplagt at tænke i smartere løsninger, hvor vi kan opnå en både miljømæssig og økonomisk gevinst, siger Tim Nederveen, Category Manager i NCC’s indkøbsafdeling.

Det var med afsæt i strategien om at forny branchen og levere bæredygtige løsninger, at NCC fik en aftale i hus med DK Beton, som er primær betonleverandør til virksomhedens byggeprojekter. Aftalen består i, at DK Beton fremover afleverer den overskydende beton fra flere af NCC’s byggepladser direkte til NCC’s asfaltfabrik i Ejby.

- Vi har haft et tæt samarbejde med DK Beton i forbindelse med det nye initiativ. De er gået aktivt og helhjertet ind i projektet, fordi de ligesom os ønsker at understøtte tiltag med et bæredygtigt formål. Vi håber derfor at udvide samarbejdet med flere lignende aftaler rundt i landet, siger Tim Nederveen.

Ren beton i asfalten giver slidstærke veje
Hos NCC’s asfaltdivision hilser man initiativet velkommen. Ren beton er nemlig en yderst anvendelig ingrediens til at producere asfalt af høj kvalitet.

- Beton i asfalten er noget vi med stor succes har brugt gennem efterhånden en del år. Det er vigtigt, at betonen er ren og fri for skadelige stoffer som PCB, som kan findes i beton ved nedbrydning. Derfor er det super godt med ny restbeton som vi kender oprindelsen på”, siger Kurt B. Hansen, produktionschef i NCC Industry, Asfalt.

Betonen nedknuses i passende faktioner og bruges i bærelag til asfaltbelægninger. Ifølge Kurt B. Hansen bliver det færdige asfaltprodukt bedre, når tilslagsmaterialer som sten og skærver erstattes med ny beton. De anvendte skærver, som bruges i betonindustrien er nemlig grundlæggende i en bedre kvalitet end den, der stilles for skærver til bærelag i asfaltindustrien.

- Vi får et bedre og mere slidstærkt produkt til de danske veje ved at anvende ny beton i vores produktion af asfalt. Vi er derfor meget glade for at overtage den nye restbeton, siger Kurt B. Hansen.

Ifølge Tim Nederveen ligger de gyldne muligheder dog først og fremmest i at forebygge mængden af affald fra byggepladser gennem rettidig planlægning og mere præcise indkøb.

- At vi nu udnytter mulighederne for at optimere vores affald er helt fantastisk og i direkte tråd med vores strategi. Men det er selvfølgelig klart, at første prioritet er at optimere vores bestillingsprocedurer, så vi helt undgår affaldsmængderne, siger Tim Nederveen.


Hold dig opdateret med Mester Tidende
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online


Skriv kommentar
Forsiden lige nu

Storebæltstunnel sikres mod stigende vandmasser

Barslund føjer 755 millioner svenske kroner til ordrebogen

SE VIDEO: Maskinmesse under broen trak 2.500 besøgende

Aalborg finder 600 mill. kr. til ny Limfjordsforbindelse

Maskiner får det blå stempel på ryggen

Nyhedsbrev

Online Avis Arkiv

Femern prækvalificerer til sø-entreprise

Dyrere end ventet: Kystsikring stiger med 10 mio. kroner

Han sælger snerydning i sommervarmen

Anlægsgartner vil grave på kirkegårde

Slamsuger-producent venter markant vækst

Grøn sektor er digital: Sprøjter styres af GPS

GPS-lukke på enkeltdyseniveau til bl.a. golf- og fodboldbaner

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Brugte værktøjsmaskiner kraner og udstyr købes

Historien om brandet AVANT "Starten var vanskelig!"

Bombesikrede skydedøre

Ny medarbejder hos Tempus Heat A/S

HF har pr 1. september ansat Thomas Lund

Mini Trans fejrer 50-års jubilæum

Fremtidens træbyggeri slår rødder på Building Green

Så er vi i gang med Åbent Hus i det jyske - ses vi?

Dette billede er taget ugens løb, hvor vi gjorde klar til endnu en prøvebelastning med Waterbags

Synlighed - Synlighed - Synlighed

Den driftsansvarliges pligter og opgaver

Skab tillid med klima ikon

Ajos oplyser byggepladsen

Indeklima og sundhed - både i boligen og på arbejdspladsen

Derfor skal du bruge integreret kredsløbsbeskyttelse

WINCOVER® monteret på 1. etape af byggeriet på Sofiendal Enge

Mød os på WindEnergy i Hamborg 25-28. sept

Opdatering fra BOLIV i Gladsaxe

Ses vi til Milwaukee dag i Rødovre Trælast?

VinduesIndustriens formand fylder 60

Nyt murerværksted i Hvide Sande.

SE DET HELE - i flere niveauer

Lidt af dit og lidt af dat

KTR BoWex Buetandskoblinger

Få nu styr på virksomhedens software-licenser

Send til en kollega

0.257