23948sdkhjf

BDO fester med Årets Håndværkere

BDO er igen i 2018 partner ved awardshowet Årets Håndværker
Rådgivnings- og revisionsselskab BDO er både til fest og farver og tørre tal, som er gode at blive klogere af. De tørre tal kommer bl.a. i form af en analyse af de nominerede virksomheder til Årets Håndværker, hvor BDO er partner.

Analysen er en lille forløber for BDO’s årlige Håndværkeranalyse - som udkommer til sommer - og sammenligner de nominerede virksomheders evne til at generere overskud på driften op imod håndværkerbranchen generelt. Den færdige analyse inddrager juryen som et af flere kriterier i forbindelse med udnævnelsen af vinderne.

BDO har rigtig mange håndværksvirksomheder som kunder og har derfor stor ekspertise indenfor denne branche.

- Når vi nu har så mange håndværkere blandt vores kunder, så synes vi, at det er helt oplagt at være med til at fejre hele branchen ved dette arrangement. Man skal huske at fejre og feste en gang imellem – og hvorfor ikke gøre det sammen med sine samarbejdspartnere, siger Frank Barrit, seniorpartner og statsautoriseret revisor hos BDO i Kolding.

Udover at være eksperter i håndværkerbranchen, har Danmarks fjerdestørste rådgivnings- og revisionsselskab også et stort lokalkendskab grundet sine 31 kontorer rundt om i landet. Og der bliver holdt øje med de nominerede og vinderne derude:

- Jeg glæder mig da personligt til at se, om nogle af mine kunder løber af med en pris, og jeg ved, at mine kolleger rundt om i landet også tjekker listerne over finalister og vindere for at se, om nogle af deres kunder skulle stå der, siger Frank Barrit, som glæder sig til arrangementet og håber på en aften, der bliver mindst lige så festlig, som de foregående år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093